Efter lang tids tovtrækkeri – lufthavn kan endelig få lys på landingsbanen

Siden slutningen af 2017 har der været behov for at skifte lyset på landingsbanen på Lolland Falster Airport ud. Nu er det endelig muligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udskiftningen af lyset ved landingsbanen på Lolland Falster Airport kan nu endelig gå i gang.

Det er mere end halvandet år siden, lufthavnsudvalgt besluttede at lyset skulle udskiftes, men det var den ene af de to ejerkommuner ikke med på.

Den situation har nu ændret sig.

Lolland-Falster Airport
Læs også
Lolland-Falster Airports fremtid er usikker
Lolland-Falster Airport
Læs også
Lolland-Falster Airports fremtid er usikker

Det er Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune, der sammen ejer Lolland Falster Airport, som ligger ved Gammel Holeby på Lolland.

Mens man i byrådet i Lolland Kommune hele tiden har været villige til at betale for det nye lys, har man i Guldborgsund ikke ment, at der var behov for at bruge penge på det.

På et byrådsmøde i september 2017 stemte Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF mod, at Guldborgsund Kommune skulle bevilge de 915.000 kroner, der er nødvendige for at udføre projektet. Men nu er der flertal for en opgradering af lyset.

Drift eller anlæg?

Henrik Høegh-Andersen (V), der sidder i lufthavnsudvalget og i byrådet i Guldborgsund Kommune, fortæller, at et flertal i kommunens økonomiudvalg nu har vedtaget at bevilge penge til et nyt lysanlæg ved landingsbanen.

- Der har ikke tidligere været flertal for det, siger han og forklarer, at der længe har været en diskussion om, hvorvidt udskiftningen af lyset på landingsbanen skulle klassificeres som anlæg eller drift.

De to kommuner skal nemlig stå for driften af lufthavnen, og nu er man i økonomiudvalget i Guldborgsund altså blevet enige om, at en opgradering af lyset på landingsbanen er almindelige driftsomkostninger.

Landing i al slags vejr

Hans Ole Sørensen (V), der sidder i byrådet i Lolland Kommune og i lufthavnsudvalget, fortæller, at det er lufthavnens indflyvningsbelysning og banebelysning, der skal opgraderes.

- Før vi får den opgradering, kan vi ikke få godkendelse til landing i al slags vejr, fortæller han.

Flyveplads
Læs også
Politikere vil droppe flyveplads på Lolland
Flyveplads
Læs også
Politikere vil droppe flyveplads på Lolland

- Når folk starter i Hamborg, så skal de også være sikre på, at de kan lande i Lolland Falster Airport lige meget, hvordan vejret er, siger han og fortæller, at man nu er ved at indhente tilbud på arbejdet, og at den nye belysning vil stå klar inden årsskiftet.


Nyhedsoverblik