Færre børn og unge skal radikaliseres.
Budskabet kommer fra Skolelederforeningen, efter en 17-årig pige fra Kundby tirsdag blev dømt skyldig i forsøg på terror og grov vold. Nu vil foreningen intensivere arbejdet med at forebygge radikalisering af unge.
- Det handler om ensomhed. Det handler om nogen, der føler sig udstødt. Det handler om nogen, som mangler noget i tilværelsen. Der vil vi gerne gå ind og sige, hvad kan vi gøre, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, til TV 2.
Hvordan kan man etablere et stærkere fællesskab?
- Det er det, der er udfordringen. Det gælder om at finde noget, hvor man føler sig velkommen, og hvor man har har et forpligtende fællesskab, siger han.
Forældre har brug for hjælp
Claus Hjortdal mener, at løsningen på problemet skal findes ved at inddrage flere fællesskaber. Det drejer sig både om forældre, klassekammerater, kommunen, organisationer og meget mere.
Især har forældrene behov for redskaber til at spotte, om deres børn i en tidlig alder trækker sig.
- Når børnene falder igennem, er der nogen, som tager imod dem. Radikalisering er ikke kun imod Islamisk Stat eller terror. Det foregår mange steder. Det handler også om bande- og rockermiljøer, siger han.
Mette With Hagensen, der er formand for foreningen Skole og Forældre, er enig.
- Det er vores børn, det handler om. Derfor bliver man bekymret som forældre og føler sig lidt magtesløs. For når det kan ske dér, kan det også ske for mine børn – og hvad pokker stiller jeg op som forælder, siger hun til TV 2.
Flere henvendelser om radikaliserede piger
Ekstremisme- og radikaliseringsenheden hos Midt- og Vestsjælland Politi har siden Kundby-pigens dom haft travlt. Den særlige politienhed har fået flere henvendelser på piger, hvor man frygter, at de er blevet radikaliseret eller er på vej til at blive det.
Siden enhedens stiftelse for cirka et år siden har man i gennemsnit modtaget seks til otte henvendelser hver måned. Det gælder dog både anmeldelser om mænd og kvinder.
- Der popper flere sager op om piger, der er konverteret. Det fænomen har vi ikke hørt om før, siger Kaj Schmidt til TV Øst.
Set i dette lys mener Mette With Hagensen, at arbejdet med at stoppe radikalisering ikke alene er forældrenes opgave - det er alle parters ansvar.
- Det er også en skoleopgave, selvom børnene er forældrenes ansvar. Men børnene er meget tid i skolen og institution. Derfor er det vores allesammens ansvar at reagere og agere, når børn kommer ud af fællesskabet. Det er det første skridt til et alternativt fællesskab, som måske ikke er så sundt at være i.
Mette With Hagensen forklarer, at skolen kan være med til at klæde forældrene bedre på, når det kommer til børn og unges adfærd på internettet.
- Vi skal gå med vores børn ude på nettet. Der er vi som forældre måske lidt berøringsangste og vil ikke gå ind på teenageværelset og kigge med. Der har vi selvfølgelig også en opgave. Men det er helt afgjort også en skoleopgave at tage fat her.
