Efter for højt bakterieniveau: Nu er vandet rent igen

Gårsdagens advarsel mod at bade skyldtes en "korttids-forurening". Nye vandprøver viser, at der ikke længere er et for højt bakterieniveau ved Ore Strand i Vordingborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu kan man snart se det blå flag ved den østlige del af Ore Strand i Vordingborg igen. 

Søndag fik kommunen svar på prøver fra stedet, som viste, at der var intestinale enterokokker i vandet ud for campingpladsen. 

Men i dag, onsdag, har kommunen fået svar på nye prøver, og der er ikke længere et for højt bakterieniveau.

quote Der er ingen grund til at fraråde at bade der længere

Julie Birk Christiansen, biolog og miljøsagsbehandler i Vordingborg Kommune

- Alle prøver er på 15, og det er det laveste, man kan måle. Så alle prøver er på normalen, siger Julie Birk Christiansen, biolog og miljøsagsbehandler i Vordingborg Kommune.

Flaget bliver hejst

Julie Birk Christiansen kalder det for en "korttids-forurening". 

- Vi har ikke fundet ud af, hvad det skyldes, siger hun. 

- Vi vil kontakte Vordingborg Forsyning for at høre, om de har haft et uheld, der måske kan have forårsaget niveauet af bakterierne. 

Ore Strand beskidt badevand bakterier
Læs også
Bakterier i vandet: Badning frarådes på strand ved Vordingborg
Ore Strand beskidt badevand bakterier
Læs også
Bakterier i vandet: Badning frarådes på strand ved Vordingborg

Så der er altså ikke længere grund til ikke at hoppe i vandet ved Ore Strand. 

- Der er ingen grund til at fraråde at bade der længere. Vi får også en mand ud for at hejse det blå flag ved stranden igen, siger Julie Birk Christiansen.


Nyhedsoverblik