Efter et år i Det Åndbare Hus – testfamilie ønsker at blive boende

Den familie, der har boet i Det Åndbare Hus i Ringsted i et år, er så glad for husets indeklima, at de ønsker at blive boende i huset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det Åndbare Hus i Ringsted er et forsøgshus bygget udelukkende af naturlige materialer.

I et år har familien Nors Glad testet indeklimaet i Det Åndbare Hus på egen krop, og de er så glade for det, at de gerne vil blive boende.

- Huset er jo lavet sådan så væggene kan diffundere, som det så fornemt hedder. Det betyder egentlig bare at det kan optage og afgive fugt. Så hvis der er fugtigt herinde, bevæger det sig ud, og hvis det er tørt herinde, kommer fugten den anden vej, forklarer Sune Nors Glad.

Det Åndbare Hus
Læs også
Testfamilie er fundet til Det Åndbare Hus: - Det var præcis sådan noget, vi ledte efter
Det Åndbare Hus
Læs også
Testfamilie er fundet til Det Åndbare Hus: - Det var præcis sådan noget, vi ledte efter

Det gode indeklima har gjort en stor forskel for familien, efter de udskiftede en lejlighed i et betonbyggeri på Amager med et hus på landet.

- Lige da vi flyttede ind, når vi vågnede op i soveværelset, var det nærmest som at vågne op i et telt. Det var helt fantastisk, fortæller Sune Nors Glad.

Artiklen fortsætter under billedet.

Familien Nors Glad vil gerne blive boende i Det Åndbare Hus.
Familien Nors Glad vil gerne blive boende i Det Åndbare Hus. Foto: Ida Kristensen - TV2 ØST

- Vi har kunnet mærke på vores søn at der har været meget mere ro. Fra den første nat vi sov her, sov han igennem, og det vil de fleste forældre vide er noget af en oplevelse første gang, det sker, siger Caroline Nors Glad.

Godt for klimaet uden for huset

Det er firmaet Egen Vinding & Datter, der har bygget Det Åndbare Hus. Direktør og projektleder Lars Jørgensen fortæller, at huset udover at have et godt indeklima også er godt for miljøet.

- Der er virkelig store forskelle, vi kan gøre. For eksempel den CO2, man udleder i et hus, som det her, i forhold til det, man gør i et gennemsnits-hus, er mange gange mindre, fortæller Lars Jørgensen.

Læs også
Skal det være jer? Testfamilie søges til bæredygtigt hus
Læs også
Skal det være jer? Testfamilie søges til bæredygtigt hus

I maj sidste år flyttede Sune, Caroline og deres søn Rikard Nors Glad ind i Det Åndbare Hus i Ringsted. Og mens familien har levet deres liv, har folkene bag byggeriet testet fugten, luften og byggematerialernes afgasning af farlige stoffer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lars Jørgensen, direktør og projektleder, Egen Vinding & Datter.
Lars Jørgensen, direktør og projektleder, Egen Vinding & Datter. Foto: Ida Kristensen - TV2 ØST

- Vi har 32 fugtmålere rundt omkring i huset i konstruktionerne, fortæller Lars Jørgensen.

Familien Nors Glads lejekontrakt løber til den 1. juli 2019, men de håber at kunne blive boende på de 110 kvadratmeter i Ringsted.  

Det Åndbare Hus er bygget som et testhus for sundt og bæredygtigt byggeri med minimal afgasning af skadelige stoffer og med åndbare vægge og tag.

image_17-09-2015_18-17_3b57.jpg
Læs også
Det Åndbare Hus står færdigt i Ringsted
image_17-09-2015_18-17_3b57.jpg
Læs også
Det Åndbare Hus står færdigt i Ringsted

I to år er huset blevet testet ubeboet med målinger af indeklima, fugt og afgasning af blandt Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet. Det seneste års målinger, der er lavet mens familien Nors Glad har boet i huset, giver Egen Vinding & Datter en masse ny viden om blandt andet indeklimaet.

Lars Jørgensen håber gennem undersøgelserne at kunne give et videnskabeligt bevis for, at det er langt bedre for os at bo i huse, der udelukkende er bygget af naturmaterialer som i Det Åndbare Hus.


Nyhedsoverblik