Markbrande på stribe: Antænder ved den mindste gnist

Søndag har der været tre markbrande i regionen. I Ringsted udviklede en markbrand sig så hurtigt, at der var i fare for, den ville sprede sig til beboelsesområde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tørken betyder, at marker og andet vegetation er knastørt og kan antænde ved selv den mindste gnist.

Hele tre markbrande har der været i regionen søndag. 

Omkring middagstid måtte Midt- & Sydsjællands Brand og Redning rykke ud til Havemøllevej i Ringsted, hvor der var der gået ild i en mark med afgrøder, og man frygtede, branden ville sprede sig til de nærliggende huse.

 - Da jeg kommer frem, er der voldsom brandudvikling, og omkring 500 kvadratmeter står i flammer, branden er ved at brede sig til noget beboelse i området, siger beredskabsinspektør Michael Lohse og fortsætter:

- Dem der boede op til marken stod med haveslanger og vandede deres egen hæk i et forsøg på at holde branden væk fra deres ejendom.

Hurtigt under kontrol

Den helt store brandslukningsindsat med 10-11 mand og fire udrykningskøretøjer bliver igangsat, og det lykkes at få branden under kontrol. 

- Hurtigt og effektiv får vi begrænset branden, så den ikke breder sig til beboelsesejendommene i området, siger Michael Lohse.

Det er endnu uvist, hvad der startede branden, men det var ikke i forbindelse med høst.

- Om det har været noget glas, eller som vi har oplevet tidligere et cigaretskod, det er svært at svare på, men der skal ikke meget til før vegetation og marker bryder i brand.

Adskellige brande på få dage

Det varme og tørre vejr har betydet, at beredskaber i vores område har rykket ud til flere markbrande. Alene søndag har der været tre markbrande i regionen.

På Hyldemosevej i Dalmose ved Skælskør gik 15 hektar mark op i røg, efter der gik ild i marken i forbindelsen med høsten. 

- De omkringliggende bønder kom ildende til med deres traktorer med vandvogne og harver, og det hjalp os utrolig meget, så de skal have stor ros her fra, siger vagthavende ved Slagelse Brand og Redning.

Og i Sorø er Vestsjællands Brandvæsen i skrivende stund i gang med at slukke endnu en markbrand.

Markbrand
Læs også
Flere markbrande på et døgn: Indsatslederne roser landmændene
Markbrand
Læs også
Flere markbrande på et døgn: Indsatslederne roser landmændene

De seneste dage har der også været en hel del markbrande. Eksempelvis brændte fire tønder land ud på en mark ved Jyderup lørdag. Og ved Præstø brændte et par tusind kvadratmeter ud på en mark på Hastrupvej.

- Den her blæst vi har i øjeblikket gør, at brandene breder sig hurtigt, siger beredskabsinspektør Michael Lohse.

Omkring klokken 13.30 lykkedes det brandvæsnet at slukke branden i Ringsted. Ifølge beredskabsinspektøren gik omkring to tredjedele af marken op i røg.
 


Nyhedsoverblik