Efter 45 år siger Svend farvel til tanken: - Det bliver meget svært

Svend Jessen har passet kiosken på Statoil-tanken i Sorø i 45 år. Men på årets sidste dag er det også Svend Jessens sidste arbejdsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter 45 år siger tankejer Svend Jessen farvel.

- Det er vemodigt at sige farvel, men det må jo være på gensyn i stedet for, siger han.

På årets sidste dag lukker og slukker Statoil-tanken - og dermed også Svend Jessens karriere som tankejer.

Derfor var der mødt flere op for at sige farvel. For efter 45 år kender Svend Jessen en stor del af de folk, der kommer i kiosken.

quote Nu har man gået og passet butikken i 45 år og så lige pludselig er det bare slut

Svend Jessen

- Jeg ved, hvilken pakke cigaretter de ryger, og hvad de skal have. For langt de fleste i hvert fald, siger han.

- Det bliver meget svært. Og det har været svært. Der har været mange og sige farvel.

Bliver rart ikke at skulle op klokken 5

Nu skal der være en Shell-tank i stedet, og selve kioskdelen er fortid. Det bliver en ubemandet tankstation og vaskehal.

- Nu har man gået og passet butikken i 45 år og så lige pludselig er det bare slut. Det er da en mærkelig fornemmelse, siger Svend Jessen.

Læs også
Flot jubilæum: Preben har været herrefrisør i 60 år
Læs også
Flot jubilæum: Preben har været herrefrisør i 60 år

Artiklen fortsætter under billedet.

Der var mødt mange op til Svend Jessens afsked.
Der var mødt mange op til Svend Jessens afsked.

Men Svend Jessen kan dog finde de positive sider frem.

- Jeg kan godt lide at servicere kunderne, men jeg slipper for at stå op om morgenen klokken fem og bage rundstykker. Det er jo ikke altid lige sjovt, når man har været i byen dagen før, siger han.

Efter midnat i aften ligger der en hel ny tilværelse foran Svend Jessen.

- Nu skal jeg først lige finde ud at lande. Og så har jeg et hus i Jylland, jeg skal have renoveret og gjort noget ved. Så er der også en cykeltur til Nordkap, som jeg godt kunne tænke mig at realisere, siger han.


Nyhedsoverblik