Efter 29 år i Danmark: Anita Pedersen har aldrig været dansk

Anita Pedersen er født og opvokset i Danmark og har dansk pas. Men for en måned siden blev hendes danske pas inddraget af myndighederne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

29-årige Anita Pedersen fra Nyråd ved Vordingborg kom til verden i 1987 på Næstved Sygehus. Hun er siden opvokset i Vordingborg sammen med sin thailandske mor og danske far, fået dansk uddannelse og har stemt ved samtlige danske valg.

Da hun blev født, blev hun registreret som dansk i CPR-registreret og tildelt et dansk pas.

Men det ser dog ud til at havde været en fejl. Anita Pedersen skulle nemlig aldrig været blevet registreret som dansk statsborger. Den besked fik hun for en måned siden.

- Jeg føler mig fremmed i mit eget land. Det er skræmmende, at noget så stort som mit statsborgerskab er blevet taget fra mig. Jeg ved ikke, hvad det vil sige at være thailandsk statsborger, statsløs eller hvad jeg nu er, siger Anita Pedersen til TV ØST. 

Eva Ersbøll
Læs også
Ekspert: Anita Pedersens sag bør hastebehandles
Eva Ersbøll
Læs også
Ekspert: Anita Pedersens sag bør hastebehandles

Forældre er ikke gift

Årsagen, til at Anita Pedersen  ikke er dansk statsborger og aldrig har været det, skyldes, at hendes thailandske mor og danske far ikke er gift. Derfor har hun ikke automatisk fået et statsborgerskab.

Fejlen er derfor en myndighedsfejl, som blev lavet, da Anita Pedersen blev født.

- Det er fair nok, der er sket en myndighedsfejl, men jeg synes ikke, det er mig, der skal bøde for det. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at jeg skal vente i 16 måneder for at få et dansk statsborgerskab, og jeg så oven i købet skal betale penge for det, siger Anita Pedersen.

Anita Petersen er ikke alene

Anita Pedersens situation er dog langt fra enestående. Ifølge tal fra Radio 24/7 var der i 2015 177 lignende sager, og det er noget seniorforsker Eva Ersbøll kan genkende.

- Jeg støder langt fra på dem alle sammen, men jeg støder jævnligt på dem. I øjeblikket sidder jeg med to sager, siger seniorforsker Eva Ersbøll for Institut for Menneskerettigheder.

Ifølge Eva Ersbøll er der ikke så meget at gøre, da der er tale om lovgivning. Hun ser dog, at der er plads til forbedringer i loven.

- Det ville være en rimelig form for behandling, hvis man forpligter sig til at hastebehandle sagen, fordi man som stat påtager sig ansvaret for myndighedsfejl, og man tager stilling til, om hun kan få statsborgerskab og fremskynder sagens behandling, siger Eva Ersbøll. 

Anita Pedersen
Læs også
Anita ville hjælpe søster - og mistede sit statsborgerskab
Anita Pedersen
Læs også
Anita ville hjælpe søster - og mistede sit statsborgerskab

Udlændingeministeriet: Vi har ikke frataget et statsborgerskab

TV ØST har forsøgt at få et interview med Udlændinge- og Integrationsministeriet, det har dog ikke været muligt. I stedet har de givet os følgende skriftlige svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at, hvorvidt man er dansk statsborger, bl.a. afhænger af reglerne i indfødsretsloven på det tidspunkt, man er født. Bliver Udlændinge- og Integrationsministeriet således opmærksom på, at en person fejlagtigt står registreret som dansk statsborger i CPR-registreret, foranlediger ministeriet personen omregistreret i registeret. Der er i disse situationer ikke tale om fratagelse af dansk statsborgerskab.

Derfor har Anita Pedersen aldrig været dansk statsborger, det har hun nu søgt om, og hun håber, hun snart juridisk kan kalde sig dansk igen.

- Jeg håber bare, det kommer i orden hurtigst muligt. Jeg håber, at sager som den her vil blive belyst, og andre som står i denne situation får gjort noget ved det her, siger Anita Pedersen.


Nyhedsoverblik