Dummere end politiet tillader – mand fægtede med pistol ved hospital

En 43-årig mand udløste onsdag en større politiaktion i Holbæk. Manden fægtede med en pistol på åben gade ved Holbæk Sygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er bekymrende, når en voksen mand laver kunster med en pistol på åben gade. Derfor udløste en 43-årig mand da også en større politiindsats i Holbæk onsdag formiddag.

Her havde manden jongleret og lavet kunstner med en pistol på åben gade, hvilket fik vidner til at slå alarm til politiet.

- Det er klart, at når nogen fægter med en pistol på den måde, så er det noget, der udløser aktivitet hos politiet. Det er et uheldigt signal at sende midt i en større by, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

quote Fyren transporterede hardballpistolen på en måde, som skabte frygt

Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet sendte en lang række politipatruljer til stedet, der ligger lige ved Holbæk Sygehus, på vejen Birkevænget, der løber igennem hospitalets område.

Lignede et rigtigt våben

Da politiet nåede frem til hospitalet viste det sig dog, at der ikke var tale om en rigtig pistol, men om en såkaldt hardballpistol, der trods sin lighed med et rigtigt våben og sine hårde plastikkugler befinder sig i kategorien af legetøj.

- Fyren transporterede hardballpistolen på en måde, som skabte frygt. Der er jo ingen, der på afstand kan se forskel på sådan en hardballpistol og en rigtig pistol – og han opførte sig særdeles synligt med den, oplyser Martin Bjerregaard.

130725_tricktyv_TIRO.jpg
Læs også
Mand anholdt: Truede ægtepar med splatterpistol
130725_tricktyv_TIRO.jpg
Læs også
Mand anholdt: Truede ægtepar med splatterpistol

Manden forklarede overfor betjentene, at han tidligere havde glemt pistolen og nu havde hentet den. Han havde dog glemt at tage en taske eller pose med til at transportere den i. Derfor var han nødt til at bære den synligt, forklarede han betjentene.

De valgte dog at sigte manden for brud på ordensbekendtgørelsen på grund af den utryghedsskabende adfærd.

Ulovligt våben og narko i lommerne

Da betjentene undersøgte mandens lommer nærmere, skabte det dog yderligere forundring over hans særdeles opsigtsvækkende adfærd.

Manden havde nemlig 50 gram hash på sig, hvilket har en gadeværdi på mindst 1.500 kroner – og han bar også en ulovlig kniv.

Derfor blev manden sigtet for både ulovlig våbenbesiddelse og brug på loven om euforiserende stoffer. Politiet valgte desuden at beslaglægge hardballpistolen, så han ikke kunne gøre andre utrygge med den.

- Der er ingen tvivl om, at tabet af pistolens værdi og værdien af hashen bliver et mindre tab i forhold til, hvad der ellers er på vej af straf til manden, siger Martin Bjerregaard til TV2 ØST.


Nyhedsoverblik