Du kender Dølle-sangen - men vidste du, den hittede længe før markedet?

Døllefjelde-Musse Marked åbner dørene for 39. gang denne weekend. Du kender helt sikkert sangen, men vidste du, at den hittede længe før markedet?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

"Jeg kommer fra Døllefjelde Musse.... ja ja ja!"

Du har helt sikkert sunget med på sangen. Om ikke andet, så inde i dit hoved.

Mange af os forbinder sangen med Døllefjelde-Musse Marked. Men sangen har faktisk hittet længe før markedet åbnede i 1980.

Det var bandet Blue Boys, der hittede stort med nummeret i 1972.

Ifølge musikekspert og radiokoryfæet, Jørgen De Mylius, blev sangen Blue Boys store come back.

quote Alle kan den jo nærmest. Det er sådan en slagsang. Alle og enhver kan lære den

Jørgen De Mylius, musikekspert

- Det var et kæmpe hit, siger han. 

Minder om en børnesang

Blue Boys havde haft hits i 1950'erne, men de var blevet lidt glemt blandt Beatles, forklarer Jørgen De Mylius.

- Blue Boys var sammen med Four Jacks allermest populære og store i 1950'erne og start 60'erne. Blue Boys blev ved med at indspille plader, også i den store Beatles-optid, men de havde ikke så stor bevågenhed, fordi der var andet. Men så havde de denne her sang, som sagde en masse danskere noget, fortæller Jørgen De Mylius, der selv har spillet på Døllefjelde-Musse Marked et par gange.

Og der er ikke noget at sige til, at sangen blev et hit. For den kan noget særligt, mener Jørgen De Mylius.

-  Alle kan den jo nærmest. Det er sådan en slagsang. Alle og enhver kan lære den. Det er en slagsang, der nærmest kan minde om en børnesang sat i voksen-relief, siger Jørgen De Mylius. 

Fortsatte i mange år

Sangen lå på Dansktoplisten i en del uger i 1972. 

Hvordan den blev knyttet til Døllefjelde-Musse Marked, da det startede otte år senere, ved Jørgen De Mylius ikke. Men Blue Boys red på bølgen efter hitsangen i en del år. 

- Det fortsatte i meget lang tid, indtil der ikke var flere Blue Boys tilbage - altså til de var kommet på plejehjem eller ikke var her mere, fortæller Jørgen De Mylius.

Herunder kan du lytte til Døllefjelde Musse-sangen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik