Når skoleelever når til 8. klasse møder de for første gang begrebene uddannelsesparat eller ikke-uddannelsesparat.
Bliver man erklæret ikke-uddannelsesparat er det ensbetydende med, at man ikke vurderes klar til at begynde en ungdomsuddannelse svarende til gymnasieniveau.
Men det er stærkt demotiverende for de unge, mener politikerne i Børn- og Familieudvalget i Kalundborg Kommune.
De starter indgangen til voksenlivet med at få at vide, at de ikke er gode nok, det er da ikke en fair indgangsvinkel til de her unge.
Derfor har de sammen med borgmester, Martin Damm (V) nu sendt et brev til undervisningsminister Merete Riisager (LA), uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) og de uddannelsespolitiske ordførere i Folketinget i håb om at få ændret lovgivningen:
- Vi kan ikke lave om på de her ting som kommune, så vi er jo skakmat. Derfor er vi nødt til at henvende os til regering og Folketinget, siger Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V), som er formand for Børn- og Familieudvalget i Kalundborg Kommune.
Artiklen fortsætter under videoen.
Knap hver anden er ikke-uddannelsesparat
I år har 47,3 procent af eleverne i Kalundborg kommunes 8. klasser fået stemplet ikke-uddannelsesparat.
- Der er da ind imellem en Kurt og en Peter, som er lidt doven, men det er jo ikke 47 procent, siger udvalgsformanden og fortsætter:
- Det vil sige, at de starter indgangen til voksenlivet med at få at vide, at de ikke er gode nok. Det er da ikke en fair indgangsvinkel til de her unge.
I brevet til ministrene skriver politikerne, at Kalundborg Kommune har fokus på, at at alle unge kan noget og vil noget.
Derfor er det også en undren for os, at man allerede i folkeskolen sætter fokus på det, som unge ikke kan, står der.
Fokuser på det, den unge kan
I stedet så politikerne i Kalundborg hellere, at man begyndte at arbejde med en parathedsvurdering, der vurderer, hvad den unge så er parat til.
Hvis vi skal fjerne unges angst for ikke at slå til og ikke at kunne præstere, så skal vi fjerne de første sten på deres vej
- Uddannelseparathed handler i dag om, om man er klar til en uddannelse på gymnasieniveau, men herre gud da, vi har mange, der ikke er parat til gymnasiet. Og samtidig skriver politikere og arbejdsmarked under på, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. Så er det da helt skævt, at man bliver erklæret ikke-uddannelsesparat, siger Karl-Åge Hornshøj Poulsen.
I slutningen af brevet, lyder det desuden:
Hvis vi skal fjerne unges angst for ikke at slå til og ikke at kunne præstere, så skal vi fjerne de første sten på deres vej ved at anerkende det, de mestrer og hjælpe dem på vej til det, de drømmer om, ved at fortælle hvad de allerede er parate til.
Ekspertgruppe skal se på sagen
Dagbladet Politiken skrev i februar, at flere interesseorganisationer får henvendelser fra fortvivlede elever og deres forældre, fordi de ikke ved, hvad deres muligheder er, nu hvor de er blevet erklæret ikke-uddannelsesparate.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skrev i en mail til avisen, at der, som led i en politisk aftale om erhvervsuddannelser fra sidste år, bliver nedsat en ekspertgruppe, som skal tage stilling til, om uddannelsesparathedsvurderingen skal ændres.