Dronningen hilste på grisene

Første stop på dronningens program torsdag var det økologiske gods Knuthenlund. Her blev der tid til at hilse på godsets frilandsgrise.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 9.50 torsdag ankom Dronning Margrethe til det økologiske gods Knuthenlund i Stokkemarke.

Hun blev modtaget af godsets ejer Sussanne Hovmand-Simonsen, som er 4. generation på stedet.

Dronningen fik en rundvisning på godsets marker, hvor der også blev tid til at hilse på og ae en af godsets små frilandsgrise.

I 2007 omlagde Knuthenlund Gods sin drift til økologi og blev dermed en af landets absolut største økologer. I dag bliver der produceret håndlavede får- og komælksoste og yoghurter efter traditionelle håndværksmetoder.

Senest er der også kommet en ny serie af kød- og charcutteriprodukter fremstillet af lammekød og kød af henholdsvis den originale røde danske ko og den originale sortbrogede danske landrace gris.

Se resten af dronningens planer for dagen her: Dronningens torsdags program


Nyhedsoverblik