Dreng kvæstet af førerløs traktor

En 16-årig dreng pådrog sig alvorlige kvæstelser ved en arbejdsulykke nær Høng. Nu undersøger politi og Arbejdstilsynet sagen nærmere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kunne have fået fatale konsekvenser, hvis ikke en 51-årig kvinde lørdag morgen klokken 08.27 havde slået alarm, da hun fandt en kvæstet dreng liggende på en mark nær Høng på Nordvestsjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Det er heldigt, at nogen finder ham så hurtigt efter, at det er sket, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

quote Det er en ulykkelig sag, men det er trods alt heldigt, at han ikke kom alvorligt til skade

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi

Kort efter kvinden havde slået alarm, havde to mænd, der kørte i bil ad Kulbyvej, set en traktor med tilkoblet tromlet køre langsomt og uden fører på marken. Derfor standsede mændene ifølge politiet deres bil og løb hen til traktoren, som de fik standset.

Ved at følge traktorens sporet bagud fik de på den anden side af en bakketop øje på kvinden, der stod ventede ved den kvæstede mand, som fik den nødvendige førstehjælp.

Læs også
28-årig døde i arbejdsulykke - ven arrangerede kæmpe mindeoptog med 80 lastbiler
Læs også
28-årig døde i arbejdsulykke - ven arrangerede kæmpe mindeoptog med 80 lastbiler

Da ambulancen ankom til ulykkesstedet, blev drengen tilset af ambulancepersonale, som afventede en lægehelikopters ankomst. I lægehelikopteren blev den kvæstede dreng fløjet til Rigshospitalets traumecenter, hvor han fik konstatereret adskillige brud på sine ribben.

Trods de mange brud på ribbenene betegnes drengens tilstand som stabil, og han er udenfor livsfare.

- Det er en ulykkelig sag, men det er trods alt heldigt, at han ikke kom alvorligt til skade, siger Martin Bjerregaard.

quote Vores tese er, at han enten er blevet kørt over af traktoren eller af tromlen og har pådraget sig de kvæstelser

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi

Arbejdstilsynet undersøger sagen

Politiets foreløbige efterforskning viser, at den kvæstede er en 16-årig dreng fra Slagelse, der havde været i gang med at tromle marken.

På et tidspunkt havde drengen formentlig været ude af traktoren for at fjerne en sten, men var ifølge politiet under uheldige omstændigheder blevet kørt over af enten traktoren eller tromlen.

- Vi kan ikke rigtig komme videre med sagen på nuværende tidspunkt, fordi vi ikke har haft lejlighed til at tale med den 16-årige. Hospitalsbehandlingen er trods alt vigtigere end afhøring af politiet. Derfor ved vi ikke med sikkerhed, hvad der er sket. Men vores tese er, at han enten er blevet kørt over af traktoren eller af tromlen og har pådraget sig de kvæstelser, siger Martin Bjerregaard.

siloulykke.jpg
Læs også
Hendes mand døde i arbejdsulykke – nu kræver enken erstatning
siloulykke.jpg
Læs også
Hendes mand døde i arbejdsulykke – nu kræver enken erstatning

Sagen behandles nu som en arbejdsulykke, oplyser politiet.

- Vi har naturligvis underrettet Arbejdstilsynet, der vil kigge på, om der er noget med traktoren, eller om tromlen har været forsvarligt afskærmet, siger Martin Bjerregaard.

- De vil også undersøge, om der skulle have været opsyn med drengen, tilføjer han.

Den 16-årige havde kørekort til traktor, men politiet mangler stadig mange oplysninger i sagen.

- Vores opgave bliver at tale med drengen, og vi vil blandt andet spørge ham, om han er landbrugsmedhjælper. Hvis han siger ja, vil det indgå i efterforskningen og den afgørelse, om der kan drages til ansvar ud over drengen selv, siger Martin Bjerregaard.


Nyhedsoverblik