Noah fik tæsk i plejefamilie: Kommunen svigtede os

Vordingborg Kommune skal dømmes, fordi de svigtede en række plejebørn hos en familie i Mern. Det mener et tidligere plejebarn, der nu står bag et sagsanlæg mod kommunen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Noah Samara Dalsgaard er 25 år, og et af de børn, der blev udsat for overgreb i den såkaldte Mern-sag.

De tidligere plejeforældre er blevet dømt for overgreb mod Noah og en række andre børn - men han mener, at Vordingborg Kommune også spillede en rolle ved at overse en lang række advarsler mod familien.

Derfor har han nu sagsøgt kommunen, som han mener har svigtet deres ansvar overfor plejebørnene.

- Kommunen svigtede os, og overså alle advarsler. Der er så mange klare beviser på, at min plejefar har været syg i hovedet. Blandt andet, så fik vi virkelig mange tæsk, siger han, og fortæller, at to børn henvendte sig til kommunen - men at kommunen efterfølgende fulgte op på nogle andre børn, og aldrig siden holdt øje med familien. 

- Politiet og flere kommunale medarbejdere vidste, hvad der foregik i vores plejefamilie - men de vendte den anden kind til. Det er ikke ok, siger han. 

mern-sagen4.jpg
Læs også
Advokat om Mern-erstatning: Derfor skal Vordingborg betale erstatning til forulempede børn
mern-sagen4.jpg
Læs også
Advokat om Mern-erstatning: Derfor skal Vordingborg betale erstatning til forulempede børn

Kommunen skal dømmes

Noah Samara Dalsgaard blev udsat for vold, og blev sparket og slået med ledninger og knytnæveslag. Samtidig fortæller han, at der blev kørt psykisk terror på ham af hans plejefamilie.

Han vil nu have rettens ord for, at Vordingborg Kommune ikke gjorde, hvad de skulle. Og for at det kan ske kræver han en erstatning af kommunen.

- Det handler ikke særlig meget om penge. Det gør selvfølgelig ikke noget, jeg får tildelt de her 300.000 kroner. Men det jeg har været igennem – du kan give mig 10 milliarder kroner – det vil ikke give mig min barndom tilbage, siger han.

- Jeg kan få det ud af det her, at jeg kan ramme kommunen. Jeg kan blive set og hørt, og det kan forhåbentlig give opmærksomhed til andre plejefamilier og opholdssteder, hvor der er vold eller overgreb. Det kan måske give dem mod til at bryde isen og indse, at det ikke er normalt at blive behandlet, som vi gjorde, siger han til TV ØST.

Mern.jpg
Læs også
Børns Vilkår til kommuner: Drop dyre retssager i sager om erstatning
Mern.jpg
Læs også
Børns Vilkår til kommuner: Drop dyre retssager i sager om erstatning

Kommune afviste, at der var noget at komme efter

Den nu 25-årige Noah Samara Dalsgaard har tidligere overvejet at stævne Vordingborg Kommune i sagen - men opgav det, da kommunen hævdede, at der ikke var noget at komme efter. Selv havde han heller ikke overskud til at køre sådan en sag, da han kæmpede med psykiske problemer og et stofmisbrug.

Han vælger dog at starte sagen nu, fordi Børns Vilkår har oplyst ham om, at kommunens melding ikke var rigtig.

At Vordingborg Kommune i dag stadig afviser, at de havde et ansvar, ryster han på hovedet over,

- Det skal de jo sige. Det gjorde de også dengang, jeg lagde sag an mod dem. Så lagde Vordingborg skylden over på Lolland Kommune, og det samme gjorde Lolland Kommune med Vordingborg Kommune. Sådan kan vi jo blive ved, til jeg har stillet træskoene, siger han. 

mern-sagen4.jpg
Læs også
Tidligere plejebarn fra Mernsag kræver nu erstatning fra Vordingborg Kommune
mern-sagen4.jpg
Læs også
Tidligere plejebarn fra Mernsag kræver nu erstatning fra Vordingborg Kommune

Har kun lidt kontakt til andre plejebørn

Flokken af børn fra Mern er i dag blevet spredt rundt i hele landet.

Noah Samara Dalsgaard har snakket med to af de andre børn, der måske kunne tænkes at følge op med et sagsanlæg, hvis hans sag ender positivt.

- Det, der er vigtigt for mig, det er, at Hr. og Fru Danmark får at vide, at kommunen laver fejl. De skal vide, at der har været de her tilsyn, hvor alt har været i perfekt orden. Det her skal være en øjenåbner for at få bedre vilkår for udsatte børn og unge. Det er der ikke nok fokus på lige nu, siger han. 


Nyhedsoverblik