Drama i tog på Sydbanen: - Hun reddede hendes liv

En forvirret kvinde fik mandag eftermiddag åbnet dørene i et tog i fuld fart mod Nykøbing Falster. En redningskvinde måtte gribe fast i passageren, der var på vej ud af toget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Samtlige passagerer i en togvogn på Sydbanen blev mandag eftermiddag dybt rystede efter lidt af et drama, der udspillede sig på vej mod på vej mod Nykøbing Falster.

Sådan beskriver 26-årige Pinaki Thorling i hvert fald oplevelsen kort tid efter episoden i toget, som kunne have endt grueligt galt.

En ukendt kvinde, som af vidner og DSB beskrives som sindsforvirret kvinde, fik nemlig åbnet dørene i en af vognene på toget. Toget havde netop forladt stationen i Nørre Alslev, hvor kvinden tilsyneladende havde glemt af stå af.

- Hun trykker på nogle knapper og alarmerne begynder at lyde, hun vil bare af toget, fortæller Pinaki Thorlin, som så det hele ske.

Den forvirrede kvinde gør an til at træde ud af de åbne døre på toget i fuld fart, men en anden kvindelig passagerer reagerer promte og trækker kvinden til sig og holder hende fast, fortæller Pinaki Thorlin.

- Det var virkelig en skræmmende oplevelse. Men jeg tror, hun reddede hendes liv, siger hun om den ukendte kvinde i toget, der trådte til.

DSB bekræfter episoden på Sydbanen mandag eftermiddag.

- En sindsforvirret dame forsøgte at nødåbne døren, oplyser pressevagten.

Ifølge Pinaki Thorlin var mange af passagerne chokerede fordi toget kørte med fuld fart med de åbne døre. Ifølge DSB har det dog kun været muligt en ganske kort stund.

- Passagererne har nok oplevet det anderledes dramatisk, men toget kan ikke køre med åben dør og det har været på vej til at standse efter døråbningen, forklarer DSB.

En lokal helt
Pinaki Thorlin, der bor i Nykøbing Falster, er dybt imponeret over den kvinde, hun så tage affære i toget.

- Hun var virkelig modig og en sand, lokal helt. Og det skal frem hvilken forskel, hun gjorde, forklarer Pinaki Thorlin.

Kvinden, der forsøgte at stå af toget, stod eftersigende af i Eskildstrup, hvor hun stak af. 

Den kvindelige helt skulle angiveligt bo i Nykøbing Falster og være i slutningen af 40'erne med lyst hår.

 


Nyhedsoverblik