Dragsholm er blevet optaget i den eksklusive Relais & Châteaux guide

Der er glæde på Dragsholm Slot i disse dage. Slottet er netop blevet udtaget til den eksklusive Relais & Châteaux guide.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den Hvide Dame er kommet i fint selskab.

Dragsholm Slot er nemlig blevet indlemmet i den eksklusive guide Relais & Châteaux. Guiden er en af verdens mest fornemmeste restaurant og hotel guide og er ifølge slottets direktør hotelguidens pendant til Michelin-guiden.

- Det er en milestone for os at komme med i den guide, siger administrerende direktør og slotsejer Mads Hylleholt Bøttger, der er svært glad for optagelsen.

- For Dragsholm Slot er det et kæmpe skulderklap og en stor anerkendelse af den kvalitet og det værtsskab, vi står for.

Relais & Châteaux er en global forening af individuelt ejede unikke og historiske bygningsværker, der er åben for offentligheden. Guiden findes både i bogform og på nettet og har cirka 500 medlemmer.

Om Relais & Châteaux guiden

  • Relais & Châteaux er en global forening af individuelt ejede unikke hoteller og restauranter. Antallet af medlemmer varierer, men tæller i øjeblikket ca. 500 medlemmer i 60 lande på fem kontinenter. Foreningen er stærkest repræsenteret i Europa, men vokser i Nordamerika, Asien og Afrika.
     
  • Foreningen er etableret i Frankrig i 1954 med ambitionen om "at sprede sit unikke værtskab over hele kloden ved at vælge fremragende ejendomme og god service med en helt unik karakter."
     
  • Andre danske restauranter der er med i guiden
    Restaurant Kong Hans Kælder
    Restaurant Lieffroy
    Falsled Kro

Guiden kan tiltrække gæster fra Tokyo, New York og Canada

Udover unikke bygningsværker med en særlig beliggenhed skal medlemmer have særlige funktioner, der adskiller dem fra kædehoteller. De fleste af dem er historiske landemærker som slotte, herregårde og historiske hoteller i idylliske omgivelser og med et særlig godt køkken.

quote For os er det svært at markedsføre os i Tokyo, New York eller Canada. Men når vi er i sådan en guide kommer vi naturligt ud til de slags gæster

Mads Hylleholt Bøttger, Adm. Direktør & Slotsejer på Dragsholm Slot

- Det har en enorm betydning. For os er det et fantastisk vindue ud til den store verden, siger direktør Mads Hylleholt Bøttger. Han glæder sig til at kunne byde velkommen til nye, internationale gæster på slottet.

- For os er det svært at markedsføre os i Tokyo, New York eller Canada. Men når vi er i sådan en guide kommer vi naturligt ud til de slags gæster, siger han.

Ved at være i guiden rammer Dragsholm Slot et helt nyt segment, mener direktøren.

- Det er kulturturister og gastroturister og dem, der ikke vil standardiseret hoteller. Det er et segment, som ikke gider at rejse på Hilton Hoteller, men som vil på hoteller, der kan noget andet.

Læs også
Stolt driftsdirektør: Det er et nyt kapitel for Dragsholm Slot
Læs også
Stolt driftsdirektør: Det er et nyt kapitel for Dragsholm Slot

Direktør: - Selvfølgelig er det nervepirrende

På Dragsholm Slot har personalet måtte løbe ekstra stærkt og arbejde ekstra hårdt for at blive optaget i guiden. Ligeledes er der blevet investeret i nye servicekulturer, bygningsforbedringer og inventarer på slottet for at kvalificere sig.

quote Vi har jagtet optagelsen i guiden i næsten ti år. Det har været en lang og sej kamp, fordi deres adgangskrav, for at komme med, er tårnhøje

Mads Hylleholt Bøttger, Adm. Direktør & Slotsejer på Dragsholm Slot

- Vi har jagtet optagelsen i guiden i næsten ti år. Det har været en lang og sej kamp, fordi deres adgangskrav, for at komme med, er tårnhøje. Man skal kunne noget ganske særligt. Både skal bygningen være i en særlig forfatning, og værtskabet og hele formidlingen af kulturen, historien og gastronomien skal være helt speciel.

Men selvom Dragsholm Slot nu endelig er blevet optaget i den eksklusive guide, kan de ikke hvile på laurbærrene, hvis de vil forblive en del af det fine selskab. De vil nemlig blive evalueret hvert år for at se, om slottet fortsat lever op til de standarder, som guiden har.

- Selvfølgelig er det nervepirrende. Men det er også det, vi lever for. Vi lever jo for at give gæsterne den bedste oplevelse, hver gang de kommer og give dem oplevelsen af vores kultur, historie, gastronomi og værtskab. Det skræmmer os ikke, men selvfølgelig har man lidt sommerfugle i maven og går til det med stor ydmyghed.

Den 2. november skal Dragsholm Slot officielt præsenteres for Relais & Châteaux-familien i Canada.


Nyhedsoverblik