Doggystyle – når livet taget dig bagfra.
Det var titlen på første sæson, som er DR3’s største fiktionssatsning.
I disse dage ruller anden sæson over skærmen, og man kan igen følge hovedpersonen Asta, der i sæson ét blev tvunget til at sætte sine skuespillerdrømme på pause og flytte hjem til sine forældre på Sjællands Odde - simpelthen fordi hendes liv i København ikke kunne hænge sammen økonomisk.
Det er bare slet ikke sådan, virkeligheden er
Men hvis man spørger Matilde de Boer, der selv er fra Odsherred Kommune, så er der ét meget stort problem med DR's ungdomsserie: Hun mener nemlig, at serien forstærker fordomme om de unge i provinsen.
Der er tre ting man kan lave herude: Knalde, tage stoffer eller brænde noget af.
Det er blandt andet en replik som denne fra serien, der irriterer Matilde de Boer.
- Det er jo bare overhovedet ikke sådan, det er herude. Det er meget snævert, og der sker så mange andre ting, som man kan opsøge. Men hvis det er det eneste, man fortæller omkring, hvordan det er at bo herude, så er det det eneste, folk tror. Det er bare slet ikke sådan, virkeligheden er, siger hun til TV2 ØST.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det har hun derfor skrevet et debatindlæg om til Information.
Instruktør: - Doggystyle er ikke et generationsportræt
Hvordan kan det være, at ingen af karaktererne gør op med stereotyperne om ungdommen i udkanten, når serien har fordomme som tema?
Doggystyle er ikke et dokumentarisk portræt af hverken udkanten eller ungdommen
Det spørger Matilde de Boer blandt andet om i debatindlægget:
Men det er en misforståelse, at serien skulle være en form for portræt af ungdommen i udkanten af landet, siger instruktør og manuskriptforfatter Anna Emma Haudal.
- Jeg kan godt forstå den her reaktion, for der har helt klart været en masse anmeldere, og medierne har også haft en tendens til at kalde Doggystyle for et ungdomsportræt eller et generationsportræt. Men Doggystyle er ikke et dokumentarisk portræt af hverken udkanten eller ungdommen, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Men ifølge debattør Matilde de Boer bekræfter serien altså fordomme om ungdommen i Udkantsdanmark.
- Alle de her personer, som serien er bygget op omkring, og som er funderet i Udkantsdanmark i Odsherred Kommune, det er nogle med en negativ karakterudvikling. Det synes jeg er ærgerligt, siger hun.
- Den portrætterer ikke min ungdom
Matilde de Boer kan ikke genkende sig selv og sin egen opvækst i serien – overhovedet.
- Den portrætterer ikke min ungdom. Jeg synes, der mangler et helt spektrum, hvis ikke flere. Der mangler mange typer af mennesker. Vi er alle sammen støbet sammen af mange bidder, men der mangler nogle mennesker, som har haft en positiv opvækst, siger hun.
Jeg savner et mere nuanceret billede og et billede af, at man ikke bare kører stereotyper og negative statistikker op
- Jeg savner et mere nuanceret billede og et billede af, at man ikke bare kører stereotyper og negative statistikker op, men at man breder det ud, så Odsherred ikke kun bliver set som et sted, man ikke kan slippe væk fra.
Men ifølge instruktøren er det ikke hensigten med serien, at alle unge skal kunne genkende sig selv.
- Det, jeg kan læse på Matildes debatindlæg, er, at hun er en smule stødt over, at hun og hendes vækstlag ikke er repræsenteret i serien, og der må jeg bare sige, at serien som udgangspunkt ikke interesserer sig for privilegerede unge med højt uddannede forældre.
- Udkantens unge burde råbe højere
Instruktør Anna Emma Haudal har med Doggystyle skildret udkanten, så synet på os aldrig vil ændres, skriver Matilde de Boer blandt andet i Information.
Men instruktørens personlige historie minder ellers om hovedpersonen Astas.
Den i dag 31-årige instruktør og manuskriptforfatter Anna Emma Haudal har selv truffet det livsomvæltende valg at flytte fra København og tilbage til Odsherred - eller 'udkanten', som hun selv ynder at kalde det - hvor hun er vokset op.
Jeg synes, at udkantens unge burde råbe meget højere og meget mere, for Matilde har fuldstændig ret
Selvom hun får hård kritik af Matilde de Boer, svarer hun ikke hårdt tilbage.
- Jeg synes, det er et dejligt debatindlæg. Jeg synes, at udkantens unge burde råbe meget højere og meget mere, for Matilde har fuldstændig ret. Der er ikke ret mange, der vil lytte til os unge, hverken landspolitisk eller på kommunalt plan, siger Anna Emma Haudal.
Seere har delte meninger
Og spørger man dem det hele handler om – nemlig de unge – er det tilsyneladende en serie, der deler vandene, når det handler om, hvorvidt det er et sandfærdigt billede af ungdommen i udkantdanmark eller ej.
- Jeg synes, det er en god serie, men jeg synes måske, den giver et forkert billede af, hvordan vi unge ”skulle se ud” her i Odsherred. Der er i hvertfald ikke noget af det, som jeg kan genkende i serien eller selv har oplevet, siger, Frederikke Emilie Fryd Ramsing, der bor i Egebjerg.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Det der med, at folk kommer til at fremstå som lidt lost, når jeg nu synes, vi har et ret godt fællesskab.
Simon Zebis, der er født og opvokset i Nykøbing Sjælland, har også set en del afsnit med sin kammerat:
- Den går meget op i ungdomsgravditet og hash og sådan nogle ting, hvilket det selvfølgelig ikke kun handler om. Men serien rammer plet på rigtig mange punkter, synes jeg, og jeg synes, det er rigtig flot stykke håndværk, siger Simon Zebis.
