DMI spår sne i weekenden - der kan komme syv centimeter

Der er stor chance for snefald i vores del af landet i weekenden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Chance eller risiko. Alt efter alder og temperament er der lagt op til enten fest eller nedtur i den kommende weekend, hvor DMI spår snefald i vores del af landet.

Særligt lørdag er der gode chancer for sne i den østlige del af landet, lyder det fra DMI.

Der er flere muligheder for sne i løbet af weekenden, som ser ud til at blive en kølig omgang.

Sådan lyder prognosen fra Martin Lindberg, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tidligt fredag morgen.

Starter i aften

Fredag bliver en skyet dag med temperaturer mellem frysepunktet og to graders varme.

Først på dagen kan der komme lidt lette snebyger i de nordlige dele af Jylland og Sjælland. Og hen mod aftenen kan der komme lidt sne i den sydvestlige del af landet. 

sne_toelloese_oest.jpg
Læs også
Politiet advarer - is på bilruden kan koste dig kørekortet
sne_toelloese_oest.jpg
Læs også
Politiet advarer - is på bilruden kan koste dig kørekortet

- Lørdag bliver den spændende dag, for det er her, der er bedst mulighed for sne, siger Martin Lindberg.

Det skyldes, at der passerer et lavtryk øst for Danmark, som bevæger sig over Bornholm mod Sverige. 

- Det kan give sne til hele den østlige del af landet. Især i løbet af dagen i takt med, at temperaturerne begynder at falde, fortæller den vagthavende meteorolog.

Op til syv centimeter sne

Først på lørdagen ligger temperaturerne omkring frysepunktet og to graders varme. I løbet af dagen daler temperaturerne en smule - og om natten lander temperaturerne omkring frysepunktet til to graders frost.

Ifølge DMI's prognose kan der i dagens løb falde mellem en og syv centimeter sne i den østlige del af landet.

Også søndag ser ud til at blive en overskyet dag, som kan bringe lokale sne- eller sludbyger. 

- Men det klarer op vestfra, så Jylland kan få noget sol om eftermiddagen, mens den østlige del af landet fortsat har gråvejr, siger Martin Lindberg.

Pas på glatte veje

Vinden bliver let til jævn fra nordvest, og det betyder at temperaturerne kortvarigt stiger til en til tre graders varme. Men allerede søndag nat tager temperaturerne et ordentligt dyk igen.

- Det kan blive en rigtig kold aften og nat med frost i hele landet, lokalt helt ned til otte minusgrader, siger Martin Lindberg.

Han understreger, at der er god grund på at være opmærksom på rim-, is- og sneglatte veje hele weekenden.


Nyhedsoverblik