Hele regionen står for skud.
DMI varslede om risiko for voldsomt vejr, og nu har de altså opgraderet deres varsel. Varslingen er nemlig gul, hvilket betyder, at der vil komme voldsomt vejr over regionen.
DMI forventer mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter samt risiko for kraftig torden med vindstød over 15 meter i sekundet.
DMI oplyser, at torden kan medføre fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer og risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg.
Samtidig kan skybrud medføre fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning) og nedsat sigtbarhed.