DMI advarer om voldsomt vejr

Arkivfoto. Foto: Per Rasmussen

Der er risiko for isslag over den sydlige del af regionen.

Hvis du skal ud at køre fredag og lørdag, er der god grund til at køre afsted i god tid og lette foden fra speederen.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, advarer nemlig om voldsomt vejr i form af isslag, som kan ramme Lolland og Falster, og det kan give problemer for trafikken. Vejdirektoratet melder også om glatte veje fredag.

Der vil komme et nyt snevejr ind, og fordi det vil blæse meget, vil det også kunne fyge

Bolette Brødsgaard, vagthavende meteorolog hos DMI

Varslet fra DMI er udsendt fredag formiddag og er gyldigt fra klokken 22.00 i aften til lørdag morgen klokken seks.

Ud over Lolland og Falster ventes isslaget at ramme Fyn, Syd- og Sønderjylland, Trekantområdet, Midtjylland og Vestjylland.

Der er tale om en kategori et varsel, hvor DMI forventer let isslag. Nedbøren ventes senere at gå over i regn

Isslag medfører risiko for et stort antal uheld med personskade til følge. Det gælder bare kørende og gående.

Snestorm kan ramme mandag

Isslaget kan være forvarslet på vinteren, der for alvor bider sig fast.

Hvad er isslag?

  • Isslag afsætter et lag af is på alle overflader og gør dermed veje og fortove glatte med øget risiko for uheld med personskade. I ekstreme tilfælde kan vægten af den afsatte is for eksempel brække grene af træerne.
     
  • DMI varsler isslag, når meteorologerne forventer nedbør, der danner is på overfladen over et større område. Isslag opstår, når underafkølet regn rammer en overflade. Derfor kan isslag optræde, selv når temperaturen er noget over frysepunktet. Isslag er ikke altid synligt.
     
  • Isslag medfører risiko for et stort antal uheld med personskade til følge. Færdsel, kørende såvel som gående, er forbundet med stor risiko for skade, og du bør blive inde, så vidt det kan lade sig gøre.
     
  • I Danmark er der isslag fra sidst på efteråret over vinteren til først på foråret. Der er dog ikke hvert år, vi oplever udbredt isslag i Danmark.

 

 

Kilde: DMI.

Se mere

Søndag formiddag kan der falde en del sne, og mandag kan der forekomme snestorm, som ifølge DMI kan ramme store dele af landet.

- Der vil komme et nyt snevejr ind, og fordi det vil blæse meget, vil det også kunne fyge, sagde Bolette Brødsgaard, der er vagthavende meteorolog hos DMI, til TV ØST torsdag.

Selvom der i løbet af søndag og mandag kan falde en hel del sne, er der ifølge DMI ikke tale om et reelt varsel. Det skyldes, at sneen vil lægge sig over en længere periode.

SÅDAN KØRER DU SIKKERT I VINTERVEJRET

Gode råd om vinterkørsel.

  • Kør i god tid. Hold øje med vejrudsigten og sæt ekstra god tid af til kørsel i vintervejret. 
     
  • Pas på farten. Sænk farten og især hvis der er tvivl om underlagets beskaffenhed.
     
  • Hold afstand. På snedækkede og glatte veje er det ekstra vigtigt at holde god afstand. 
     
  • Is og glatte strækninger. Vær opmærksom på is og isslag på asfalten samt særligt glatte vejstrækninger ved skov, lavtliggende områder og broer.

 

Kilde: FDM.

Se mere

- Grunden til, at vi ikke varsler endnu, det er fordi, der skal være et snefald på minimum ti centimeter i løbet af seks timer. Derudover skal vinden være mere en frisk, før vi kan udsende et varsel, lød det fra Bolette Brødsgaard.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App