24 timer i naturen: DM i Adventure Race kommer til regionen

Danmarksmesterskaberne i Adventure Race kommer til Vordingborg og Møn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 16.-17 august afholder Geocenter Møns Klint adventurerace for niende år i streg.

Og i år bliver det noget helt særligt. Løbet skal nemlig danne ramme om danmarksmesterskaberne i Adventure Race 2019.

- For os er det et skulderklap, der viser, at det, vi gør, er i orden, og at vi formår at give folk nogle gode oplevelser. Det har vi arbejdet for i nogle år, og at vi så får et værtsskab for DM, det er toppen af kransekagen. Det betyder meget for os, siger Anders Andreasen, der er løbsleder og naturvejleder på Geocenter Møns Klint. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Deltagerne skal både løbe, klatre, cykle, padle i kano og meget andet for at komme gennem ruten
Deltagerne skal både løbe, klatre, cykle, padle i kano og meget andet for at komme gennem ruten Foto: Møns Klint Adventure Race

Ekstremløb i unik natur

Det er i samarbejde med Naturstyrelsen, at Geocenter Møns Klint afholder danmarksmesterskaberne i adventurerace. Et slags orienteringsløb med adskillige forskellige discipliner, som kræver teknik, fysik og samarbejde.

Årets løb kommer til at starte ved Gåsetårnet i Vordingborg og slutte på Møns Klint, og det er den unikke natur, der har gjort regionen fortjent til at afholde løbet.

quote adventurerace ikke er for dem, der er rigtig god til noget, men for dem, der er god til rigtig meget

Anders Andreasen, løbsleder og naturvejleder på Geocenter Møns Klint

- Vi har en unik og speciel natur, og adventurerace handler meget om at komme ud i naturen og se det, du normalt ikke ser, siger Anders Andreasen.

24 timer kun med kort og kompas

Adventurerace er et orienteringsløb med adskillige discipliner. Deltagerne ved ikke præcist, hvad der venter dem udover, at de blandt andet skal løbe, klatre, mountainbike, stå på rulleskøjter og padle i kano. 

- Jeg plejer at sige, at adventurerace ikke er for dem, der er rigtig god til noget, men for dem, der er god til rigtig meget, siger Anders Andreasen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hele ruten gennemføres efter kort og kompas og deltagerne kommer ud over Gåsetårnet og Møns Klint forbi Kulsbjerg, Hårbølle, Stege og Ulvshale.
Hele ruten gennemføres efter kort og kompas og deltagerne kommer ud over Gåsetårnet og Møns Klint forbi Kulsbjerg, Hårbølle, Stege og Ulvshale. Foto: Møns Klint Adventure Race

Løbet starter fredag aften kl. 20.00 fra Gåsetårnet i Vordingborg og slutter lørdag eftermiddag ved Møns Klint. De hurtigste hold forventes at bruge 18 timer på at gennemføre ruten, mens de sidste må bruge op til 24 timer for at klare strabadserne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Deltagerne bruger 18-24 timer på at gennemføre ruten uden søvn.
Deltagerne bruger 18-24 timer på at gennemføre ruten uden søvn. Foto: Møns Klint Adventure Race

Hele ruten gennemføres efter kort og kompas. Til løbet er der hold á tre personer, og det er ikke tilladt at være mere end 100 meter fra sine holdkammerater.

- Man skal kunne klare en masse forskellige outdoor-aktiviteter. Det nytter ikke, at være verdensmester i den ene disciplin, hvis du ikke kan de andre, siger Anders Andreasen.

 

 

 


Nyhedsoverblik