DM giver bøvl i trafikken: Hel by på Lolland er afspærret

Cykelkonkurrencen DM i Landevejscykling giver lørdag problemer i trafikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trafikanter skal i weekenden væbne sig med tålmodighed, hvis de skal køre på den vestlige del af Lolland.

Der er nemlig en del lukkede veje og omlagt trafik i anledning af DM i Landevejscykling.

Mest markant er det i Nysted, hvor hele Nysted by er blevet afspærret af Hjemmeværnet.

Politiet oplyser på Twitter, at de er klar over, at det giver udfordringer for beboerne i området, men at de håber, at man ved fælles hjælp kan løse problemerne.

Lørdag er der løb i kategorierne herre junior og dame elite. De skal køre en strækning fra Sakskøbing til Nysted, og derefter en rundstrækning i Nysted, oplyser politiet.

Cykelrytterne vil blive anført af politimotorcykler, der vil lede feltet.

Her bliver der konkret spærret af

Guldborgsund Kommune har lavet en særlig side med trafikinformationer omkring det omfattende cykelløb.

Du kan finde trafikinformation om trafiksituationen lørdag her.

Du kan finde trafikinformation om trafiksituationen søndag her.


Nyhedsoverblik