Diabetikere: Slagelse bøjer loven i sparemanøvre

Flere diabetikere i Slagelse Kommune har modtaget breve fra kommunen om, at deres hjælpemidler fra kommunen bliver ændret. Diabetesforeningen raser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Diabetesforeningen i Danmark har på det seneste fået talrige henvendelser fra diabetikere i Slagelse Kommune, der alle har modtaget det samme brev fra kommunen.

Det skriver Sjællandske.

I blevet står der, at Slagelse Kommune nu »tilbyder« ét nyt blodsukkerapparat til måling af blodsukkeret. Tilbyder i anførselstegn her, fordi diabetikerne i Slagelse Kommune indtil nu er blevet tilbudt et bredt udvalg af forskellige blodsukkerapparater.

quote Vi har været nødt til at kigge på området, fordi der var underskud. Vi skal altid sikre borgerne det bedste og billigste tilbud

Ann Sibbern (DF), formand for Sundheds- og seniorudvalget

Fremover, står der i brevet, kan man vælge mellem to blodsukkermålere, der dog i praksis næsten er helt ens og begge i øvrigt markant dårligere end de tidligere tilbudte ifølge Diabetesforeningen, sammen med den nye måler kan man nu kun vælge mellem tre penne til insulinet.

Sendt til alle diabetikere

Brevet er blevet sendt ud til alle kommunes diabetikere - også selv om omkring 20 procent af diabetikerne bruger et helt andet system til at regulere deres blodsukker: Nemlig pumpebehandling, og som slet ikke kan koble det nye tilbud sammen med deres behandlingsapparater. 

Læs også
Adgang til diabetesudstyr forskellig fra kommune til kommune
Læs også
Adgang til diabetesudstyr forskellig fra kommune til kommune

Det hele sker nu, fordi Slagelse Kommune skal spare seks millioner kroner på hjælpemiddelområdet efter en budgetoverskridelse.

- Vi mener, at Slagelse Kommune er på kant med Serviceloven ved at lave denne massekonvertering. Kommunen tromler en spareøvelse igennem overfor flere hundrede mennesker med diabetes, som kan have store konsekvenser for deres behandling og skaber utryghed og unødig bekymring, lyder det fra Signe Hasseriis, der er socialfaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen, til Sjællandske.

Formand: Vi har ikke bøjet reglerne

Formand for Slagelse Kommunes sundheds- og seniorudvalg, Ann Sibbern (DF), mener ikke, Slagelse Kommune har bøjet reglerne. 

diabetes_sukkersyge.jpg
Læs også
Til kamp mod sukkersyge: Regionen tættere på stort diabetescenter
diabetes_sukkersyge.jpg
Læs også
Til kamp mod sukkersyge: Regionen tættere på stort diabetescenter

- Vi har været nødt til at kigge på området, fordi der var underskud. Vi skal altid sikre borgerne det bedste og billigste tilbud, og det er vi blevet orienteret om, at det her er, siger Ann Sibbern (DF) til avisen og tilføjer:

- Jeg vil gerne undersøge, om vi kunne have gjort noget anderledes i den måde, vi har kommunikeret det ud på, siger Ann Sibbern (DF), siger hun til Sjællandske.


Nyhedsoverblik