DF vil i regering - men ”ringer til Mette”, hvis det kikser

01:21

Bliv klogere på Dansk Folkeparti på to minutter.

DF har stået stærkt igennem valgperioden - ikke mindst i udlændingedebatten. Men rollen som ”strammer-parti” deles nu bredt af mange partier.

Analyse. Dansk Folkeparti (DF) vandt folketingsvalget i 2015. Groft sagt.

Med en mandatfremgang på 15 og 21,1 procent af stemmerne kunne formand Kristian Thulesen Dahl og resten af holdet læne sig tilbage, mens Lars Løkke Rasmussen først baksede med sin Venstre-mindretalsregering og dernæst med den svære størrelse VLAK.

Støttepartiet DF har fået ganske meget igennem fra deres selvvalgte post uden for regeringen. Tildækningsforbud og udrejsecenteret Lindholm er nogle af de mere kontroversielle.

Men årets finanslov blev også en sejr for DF med et loft over antallet af familiesammenføringer, en afskaffelse af retskravet på permanent bolig til flygtninge og en lavere integrationsydelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kristian Thulesen Dahl er formand for Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

Meld og Feld – og ingen EU-kandidater

Men ikke alt har smagt af triumf for DF.

Allerede kort efter sidste valg faldt en bombe: DF’s mand i EU Morten Messerschmidt havde ifølge partikolleger fiflet med EU-midler til partiet Meld og den tilhørende fond Feld. Der var tale om midler bevilget af EU, som var blevet brugt som kampagnekroner for DF i stedet for på Meld- og Feld-aktiviteter.

Vi tager telefonen, Mette

Kristian Thulesen Dahl, formand, Dansk Folkeparti

Messerschmidt blev smidt ud af DF’s ledelse og gik kort efter på en længere orlov. Selvom han i dag er tilbage i politik - og DF i øvrigt har betalt penge tilbage til EU - kaster sagen stadig skygger. Balladen menes at være forklaringen på, at DF endnu ikke er stillet med sin liste over kandidater til det kommende Europaparlamentsvalg. Det er ikke svært at forestille sig, at modstandere af DF vil trække sagen op af hatten op mod valget.

Kold skulder fra vælgerne ved kommunalvalget

Også på lokalt plan har DF’s strategi drillet. For mens partiet fik et fremragende folketingsvalg i 2015, så var der anderledes kold luft fra vælgerne ved kommunalvalget for halvandet år siden.

For første gang i Dansk Folkepartis historie måtte partiet notere sig en tilbagegang. De havde ellers brugt mange kræfter på ambitionen om borgmesterposter rundt omkring i landet, men den eneste DF-borgmesterkæde blev vundet på Læsø.

For eksempel lykkedes det ikke for partiet at erobre borgmesterposten i Guldborgsund. Det vender vi tilbage til.

Men hvorfor gik det så galt lokalt, når successen var så stor på landsplan? Kristian Thulesen Dahl erkendte selv, at deres fokus på udlændinge var forfejlet, fordi det ikke er den primære dagsorden ved et kommunalvalg.

Paradigmeskifte i en tid, hvor mange vil stramme

Så hvor efterlader det Kristian Thulesen Dahl og DF ved dette valg?

Der er ingen slinger i valsen, når det gælder mærkesagerne. Partiet går til valg på mere velfærd, bedre ældrepleje og en endnu strammere udlændingekurs. Det meget omtalte paradigmeskifte fik luft under vingerne ved finansloven, hvor DF fik trumfet store dele af sin politik igennem.

Spørgsmålet er, om det er nok til at bevare positionen som partiet, der værner om danskheden. Dels presser Nye Borgerlige på ude fra siden, og Pernille Vermund og hendes parti står til at få et godt valg - meget vel på bekostning af DF-mandater.

Men det overordnede problem er, at der blandt mange af partierne, herunder Socialdemokratiet, er konsensus om en stram kurs på udlændingeområdet. Eller sagt på en anden måde: Man behøver ikke længere stemme borgerligt for at få en stram udlændingepolitik.

Når det gælder samarbejdspartnere efter valget, har Kristian Thulesen Dahl signaleret, at hans parti er fleksibelt. Får Dansk Folkeparti ”et godt nok valg” - omkring 20 procent af stemmerne - og er der blåt flertal, er partiet indstillet på at gå i regering med Lars Løkke Rasmussen. Det er plan A.

Men Liberal Alliance skal i givet fald smides ud af regeringen, for de to partier er markant uenige. Især på skatteområdet, hvor Anders Samuelsen og hans parti som bekendt vil have de skattelettelser, DF ikke er indstillet på at give.

DANSK FOLKEPARTIS KANDIDATER I SJÆLLANDS STORKREDS

Githa Nelander - Lolland

René Christensen - Guldborgsund

Kim Errebo - Vordingborg

Thomas Palmskov - Næstved

Henrik Brodersen - Faxe

Liselott Blixt - Køge

Brian Mørch - Greve

Merete Dea Larsen - Roskilde

Jeppe Jacobsen - Holbæk

Søren Espersen - Kalundborg

Lars Schmidt - Ringsted

Karin Nødgaard - Slagelse

Se mere

S-DF i stedet for V-DF?

Går valgresultatet den anden vej, er DF i stedet indstillet på at hjælpe Mette Frederiksen.

- Vi tager telefonen, Mette, som Kristian Thulesen Dahl lod forstå ved DF’s årsmøde.

Her sagde han samtidig, at DF først og fremmest leder efter det sted, hvor de kan få mest indflydelse, og det kan godt blive sammen med Socialdemokraterne. Mette Frederiksen og hendes parti fører meningsmålingerne – omend knebent – og har gjort det længe, og så har de sagt farvel til samarbejdet med de Radikale.

Men udsigten til et muligt samarbejde mellem DF og S er ikke noget, der behager resten af de røde partier, og hvis DF og S slår pjalterne sammen, vil det samtidig betyde et DF-farvel til to årtiers samarbejde med Venstre.

De sikre DF-kort i Sjællands Storkreds

Skal DF gentage successen fra sidst, skal partiet genvinde syv mandater. Fem politikere bliver med stor sandsynlighed genvalgt - Søren Espersen, René Christensen, Karin Nødgaard, Liselott Blixt og Merete Dea Larsen.

René Christensen er medlem af Folketinget og spidskandidat for DF i Guldborgsundkredsen. Han stiller op med et godt personligt resultat fra kommunalvalget i bagagen i form af over 6.000 personlige stemmer. Men skuffelsen fra netop valget i 2017 har han også med sig. Han var nemlig udset til at blive borgmester, men måtte se sig slået af John Brædder fra Guldborgsundlisten.

Søren Espersen, der stiller op i Kalundborgkredsen, er kendt for at komme med kontroversielle udmeldinger nu og da. I 2016 blev han igen genstand for megen opmærksomhed, da han brugte ordet ”neger” i et forsvar for en DF-kampagne og desuden bad kritikerne om ”at komme i sommerhumør”. Han står alligevel stærkt i kampen om at komme i Folketinget.

En anden kandidat, der også kan føle sig sikker på genvalg, er Karin Nødgaard fra Slagelsekredsen. Hun er datter af Dansk Folkepartis medstifter, Poul Nødgaard, og er på den måde del af DF’s arvesølv. Hun sidder også i partiets gruppe- og hovedbestyrelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

René Christensen (tv), Karin Nødgaard og Søren Espersen (th) ser sikre ud i kampen om mandaterne. Foto: Steen Brogaard

De knap så sikre DF-kandidater

Men hvem står så på vippen?

Hvis DF går tilbage, så menes blandt andre Henrik Brodersen fra Faxekredsen og Jeppe Jakobsen fra Holbæk at være i fare for at miste deres mandat.

Henrik Brodersen er en af de politikere, der har et dobbeltmandat, da han både er medlem af Folketinget og sidder i byrådet i Slagelse Kommune, hvor han har været i clinch med borgmester John Dyrby Paulsen (S). Brodersen beskyldte borgmesteren for kammerateri og nepotisme i en sag om LA’eren Troels Christensens indkøb af et stykke jord i Korsør – og så opsagde Dyrby Paulsen den brede samarbejdsaftale i byrådet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Henrik Brodersen (tv) og Jeppe Jakobsen (th) står til at miste deres mandat, hvis DF går tilbage. Foto: Steen Brogaard

Også Brian Mørch fra Grevekredsen, Githa Nelander fra Lollandkredsen, Thomas Palmskov fra Næstved, Lars Schmidt fra Ringsted og Kim Errebo fra Vordingborg er på opstillingslisten.

Og nu er spørgsmålet bare, om DF fortsat skal samarbejde med Venstre i blå blok, eller om det er farvel til de mange års samarbejde, der har gjort DF både magtfulde og respekterede.

Tør DF til syvende og sidst at gamble med det?

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App