Stort fremmøde til møde om nyt feriecenter: Det er ikke bare et nyt Las Vegas

Planerne om at ombygge den gamle sukkerfabrik i Stege til et stort feriecenter fik 400 spørgelystne mønboere til at komme til informationsmøde

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er store planer for den gamle sukkerfabrik i Stege på Møn. Planerne blev fremlagt på et stort informationsmøde i Stege mandag aften, hvor omkring 400 borgere mødte op.

Planen er, at den gamle sukkerfabrik ombygges til et nyt feriecenter på 85.000 kvadratmeter - på tegnebrættet er der ideer om at bygge ferielejligheder, hotel og et vandland på grunden.

Vægt på bæredygtighed

Mandag aften blev der stillet en del spørgsmål fra byens borgere, blandt andet fra naboer til sukkerfabrikken

- Jeg er meget tæt nabo, og et projekt som det her vil ændre på det at bo her. Så jeg er kommet for at høre, hvad det handler om. Jeg ser det ikke som et problem, men som en udfordring – og derfor er jeg tryg ved at høre, at der vil blive lagt vægt på bæredygtighed og taget hensyn til lokalbefolkningen. Det er ikke bare et nyt Las Vegas, siger Niels Peter Evind-Poulsen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

400 interesserede borgere og naboer mødte op for at høre om planerne for den gamle sukkkerfabrik. 
400 interesserede borgere og naboer mødte op for at høre om planerne for den gamle sukkkerfabrik.  Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Det er virksomheden Sukkerfabrikken Møn, som står bag planen i samarbejde med erhvervsfolk og rådgivningsfirmaer. På mødet spurgte borgerne til, om projektet overhovedet er realistisk. 

- Det vil jeg mene. Vi har disponeret projektet sådan, at vi har bidt det ned i mindre enheder og på den måde gjort det mere appetitligt for investorer, så vil jeg mene at det absolut er realistisk. Vi har en plan om at den første turist skal gå ind af døren til vores oplevelsescenter i 2021, fortæller Bent Lykke, der er direktør på Sukkerfabrikken Møn

Sukkerfabrik
Læs også
Sukkerfabrik skal omdannes til Danmarks bedste ferieby
Sukkerfabrik
Læs også
Sukkerfabrik skal omdannes til Danmarks bedste ferieby

I 2015 gav staten tilladelse til 10 kystnære projekter, som skal bidrage til vækst og udvikling i natur- og kystturismen. Et af de projekter, der stadig er i spil, er altså ferieprojektet i Stege.

Vordingborg Kommune bakker op om planerne.

- Vi har løbende dialog med folkene bag Sukkerfabrikken Møn og deres folk, om hvordan de kan komme videre med deres projekt, så vi er aktive i forhold til kommune- og lokalplanens rammer, men vi begynder ikke at ændre vejforløb, før vi ved, hvor vi er henne, sagde borgmester i Vordingborg Kommune, Mikael Smed (S), på mødet. 

Se indslaget fra informationsmødet om den gamle sukkerfabrik i Stege, der skal omdannes til oplevelsescenter, vandland og 250 ferieboliger her: 

 

 


Nyhedsoverblik