Kæmpestævne reddet: - Det er en stor lettelse, at der er styr på tingene

For få uger siden fik Brydeklubben Thor stjålet dyre madrasser, men heldigvis blev der fundet en løsning til weekendens stævne. Atleterne var lettede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag og lørdag løb det store internationale brydestævne, Thor Masters, af stablen i Nykøbing Falster for 17. gang.

Her kæmpede 140 elitebrydere fra 18 lande, men det var tæt på, at stævnet blev aflyst. For få uger siden fik Brydeklubben Thor nemlig stjålet splinternye madrasser for 200.00 kroner af ukendte gerningsmænd.

Men i sidste øjeblik – i onsdags – kom der heldigvis en løsning på problemet til stor glæde for arrangørerne og for deltagerne.

quote Det er jo en stor lettelse, at der er styr på tingene, og at vi ved, at vi kommer til at bryde på nogle ordentlige madrasser

Fredrik Bjerrehus, elitebryderen

- Det betyder alt, for vi har jo 18 nationer, som er fløjet hertil for at være her. Både til stævnet, men også på vores træningslejr. Så det her med, at vi ikke skulle sende en mail rundt og skuffe så mange nationer, som havde brugt en masse penge på flybilletter, det er vi megaglade for, siger Thor Hyldegaard, der er sportschef i BK Thor.

Artiklen fortsætter under videoen.

Den amerikanske elitebryder Nick Tarpley kan ikke lade være med at grine lidt af, at sådan noge store madrasser kunne bliver stjålet.

Løsningen fandt BK Thor i sit netværk. For klubben var det vigtigt at finde nye madrasser hurtigst muligt, som ikke lå for langt væk.

- Vi fandt vi heldigvis et tysk firma, som havde tre madrasser liggende, og så besluttede bestyrelsen, at vi skulle tage en chance og købe dem. Så må vi løse det med økonomien, når stævnet er overstået, siger han.

Bryder: En stor lettelse

I alt var omkring 250 seniorbrydere, trænere og ledere samlet til weekendens stævne – og når folk fra både OL, VM og EM gæster sådan et kæmpestævne, så er det vigtigt, at der er styr på faciliteterne.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

- Det er jo en stor lettelse, at der er styr på tingene, og at vi ved, at vi kommer til at bryde på nogle ordentlige madrasser. Det giver en ro i os atleter, at vi bare skal ind på madrassen og gøre det, vi er ansat til, siger elitebryderen Fredrik Bjerrehus, der er tilknyttet BK Herning og er på det danske landshold i brydning.

- Og så er det bare godt ud ad til, at der er styr på tingene. Så har de lyst til at komme igen, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Elitebryderen Fredrik Bjerrehus er lettet over, at brydeklubben Thor fandt en løsning.
Elitebryderen Fredrik Bjerrehus er lettet over, at brydeklubben Thor fandt en løsning. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Med weekendens stævne håber sportschefen at kunne dække udgifterne til de nye madrasser.

Tyveriet af de oprindelige madrasser er meldt til klubbens forsikringsselskab og til politiet, som fortsat efterforsker sagen. Har man oplysninger, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Læs også
Madrasser til 200.000 stjålet:
Lokale virksomheder redder brydeklub før kæmpestævne
Læs også
Madrasser til 200.000 stjålet:
Lokale virksomheder redder brydeklub før kæmpestævne

Nyhedsoverblik