Flere kommuner har en demenspolitik: - Det er en politisk anerkendelse til familierne

Otte ud af 12 kommuner her i regionen har en demenspolitik. Og det er rigtig positivt, lyder det fra Alzheimerforeningen.

Flere og flere kommuner får en demenspolitik.

Det viser en opgørelse, som Alzheimerforeningen har foretaget.

I 2017 havde omkring fire ud af ti kommuner en offentliggjort demenspolitik, og i dag ligger der en demenspolitik på næsten to ud af tre kommuners hjemmesider.

- Vi synes, det er rigtig positivt, for det er jo en politisk anerkendelse til de demenspatienter og familier, som hver eneste dag har en udfordring med den sygdom, siger Nis Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen.

Her i regionen har otte ud af 12 kommuner en demenspolitik. Og det er en ganske god statistik.

Det er positivt, fordi man som person med demenssygdom nu kan holde politikerne fast på de ting, de har lovet

Nis Nissen, direktør, Alzheimerforeningen

- Otte ud af 12 er et rigtig godt resultat. Det svarer nogenlunde til, hvad vi ser på landsplan, at det er cirka to tredjedele af alle kommuner, der har en demenspolitik. Det er positivt, fordi man som person med demenssygdom nu kan holde politikerne fast på de ting, de har lovet, siger Nis Nissen.

Skal skabe frihed og tryghed

For når en kommune lægger en politisk strategi for demensområdet, så har borgere med demens samt de pårørende noget at holde politikerne op på, siger Nis Nissen.

- For eksempel hvis man i demenspolitikken har sat sig et mål om at nedsætte brugen af farlige, antipsykotiske medicin til demenspatienter, så er det jo ikke i byrådssalen, at det foregår. Det foregår ude på gulvet hver eneste dag på kommunens plejehjem. Og det kan man som pårørende holde politikerne fast på. Sker der noget ude på plejehjemmene? Arbejder man bevidst med at nedsætte forbruget af det her farlige medicin? Lyder det fra Nis Nissen.

Artiklen fortsætter under kortet.

En af de kommuner, der har en demenspolitik er Faxe Kommune. Her har de etableret en demenslandsby, Grøndalshusene, hvor beboerne er hegnet inde, men stadig kan gå frit rundt inden for hegnet.

- Ideen er at skabe et område, som giver frihed, som giver tryghed og hvor man kan få den omsorg og pleje, som man har brug for, når man er ramt af demens. Hvor man bliver mødt adfærdsmæssigt på en måde, som giver tryghed, siger Marion Pihl Jensen, leder af Grøndalshusene.

En ond sygdom

John Christoffersens kone er beboer i landsbyen. Og han er godt tilfreds med at have sin hustru boende i byen.

- Jeg synes, der er rart hernede. Personalet er gode til at håndtere de folk, der er her. De er venlige, og kan godt finde på at give min kone og de andre en knuser og et kram en gang imellem, siger John Christoffersen.

Han er glad for at Faxe Kommune har en demenspolitik, så som pårørende er demens en led sygdom, som han siger.

- Det er en ond sygdom. Ligeså meget for de pårørende, som det er for beboerne. For beboerne tænker ikke så meget over, at de er demente, men det gør de pårørende. Og det kan godt være belastende, siger John Christoffersen.  

Ligesom det for John Christoffersen betyder meget, at der er en politik, så giver det også mening for Marion Pihl Jensen.

- For os betyder det meget, at der er en strategi. Det betyder, at der er nogle folk i kommunen, som er med til at søge midler ind, som gør, at vi kan lave nogle tiltag her, som kan forbedre dagligdagen og livskvaliteten for de borgere, der er her. Så det betyder rigtig meget for os, siger hun.

Det er en ond sygdom

John Christoffersen, pårørende

- Og uden for betyder det også rigtig meget for de borgere, der er i eget hjem, at der er de her tiltag.

Alle 98 kommuner skal være demensvenlige

Tilbage hos Alzheimerforeningen håber man nu på, at det er samtlige 98 kommuner, som får en demenspolitik.

- Vi skal have fokus på det. Men så er det også at få omsat alle de gode ord til konkrete handlinger. Ikke kun ude på plejehjemmene, men også ude i kommunens aktivitetscentre og måske det vigtigste derhjemme, siger Nis Nissen.

- Folketinget har nedsat en konkret handlingsplan om, at man skal have 98 demensvenlige kommuner. Men derudover er der andre ting, man peger på. En af de store udfordringer er, at kun halvdelen af dem, som har en demenssygdom, har fået en reel udredning og diagnose. Det vil sige, at de har en alvorlig sygdom, men man ved ikke, hvad det er. Det andet er forbruget af antipsykotisk medicin, der er alt, alt for højt i Danmark. De to ting, de to målsætninger, kan vi se, at de går igen i de fleste af de demenspolitikker, som vi har kigget på.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App