Derfor har The Minds of 99 valgt at spille gratiskoncert på Lolland

Lørdag den 24. august spiller The Minds of 99 gratiskoncert ved Dodekalitten på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På en mark ved havnebyen Kragenæs på det nordlige Lolland står 10 kæmpe sten, som skal skabe rammerne for en koncert fremført af et af Danmarks største bands.

Lørdag den 24. august spiller The Minds of 99 nemlig gratiskoncert ved Dodekalitten, der med Smålandshavet i baggrunden kombinerer store stenskulpturer og musik.

Arrangementet bliver afholdt som led i Royal Beers projekt Tak Rock, hvor bandet skal spille deres seneste album Solkongen fra start til slut.

quote Her vil vi rigtig gerne spille en koncert, så vi spiller Solkongen fra start til slut

Niels Brandt, forsanger i The Minds of 99

- Mens vi indspillede Solkongen, hørte vi om det her lidt mærkelige sted nede på Lolland, der hedder Dodekalitten. Det er ti kæmpesten, som står og spiller musik for hinanden ude på en mark ude i ingenting, siger forsanger Niels Brandt i en video på bandets egen Facebook-side og fortsætter:

- Her vil vi rigtig gerne spille en koncert, så vi spiller Solkongen fra start til slut, mens solen går ned.

En helt magisk oplevelse

Formanden for Lolerkredsen Dodekalitten, Hanne Møller, glæder sig også over, at så stort et band ønsker at spille koncert på ved en populære turistattraktion.

- Jeg ved, at The Minds of 99 har ønsket, at koncerten skulle være der. De har selv ytret ønske om at spille mellem stenfigurerne, fordi de synes, der er en magisk stemning, siger Hanne Møller.

Artiklen fortsætter under videoen.

 

Da der har været stor forhåndsinteresse for arrangementet, har arrangørerne sat begrænsning på, hvor mange der kan få lov til at nyde gratiskoncerten. Hanne Møller har selv store forventninger til koncerten.

- Vi forventer først og fremmest, at det bliver en helt magisk oplevelse for de folk, der kommer ud til Dodekalitten. The Minds of 99 synger og har nogle tekster, der passer utrolig godt til stedet og den stemning, vi ønsker at skabe derude, siger Hanne Møller.

Billetter revet væk

Kun halvandet døgn efter det i begyndelsen af august blev offentliggjort, at koncerten skal holdes blandt kæmpestenene på Lolland, var alle adgangsbilletterne væk. 

Christian Lund-Martorell er ansvarlig for Tak Rock-projektet, der afholder koncerten, og han fortæller at forhåndsinteressen for koncerten var enorm.

The Minds of 99 på Roskilde
Læs også
Billetterne til gratiskoncert med The Minds of 99 blev revet væk
The Minds of 99 på Roskilde
Læs også
Billetterne til gratiskoncert med The Minds of 99 blev revet væk

Derfor måtte de begrænse antallet, så kun 6.000 personer får mulighed for at nyde koncerten blandt kæmpestenene.

- Vi kom i første omgang ud med, at koncerten blev holdt, men vi ville ikke fortælle, hvor det var. Så kunne folk skrive sig op, og som belønning for det, ville man være blandt de første, der fik at vide, hvor koncerten blev afholdt. Det var der så omkring 20.000, der valgte at gøre, forklarer Christian Lund-Martorell.

En del af oplevelsen

Selvom der er plads til mange flere på marken på Lolland, fortæller Christian Lund-Martorell, at de ikke vil gå på kompromis med den oplevelse, som The Minds of 99 ønsker at give publikum.

- Det er jo en del af bandets drøm at spille en tæt koncert med publikum i smukke omgivelser, siger han.

Det er her ved Dodekalitten, at gratiskoncerten skal afholdes.
Det er her ved Dodekalitten, at gratiskoncerten skal afholdes. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Bandet kommer dermed heller ikke til at stå på en høj scene, og koncerten bliver næsten spillet på højde med publikum.

- Det er jo også den oplevelse, man får ved koncerten. Når solen går ned, et helt album fra start til slut, udsigten ud over havet. Og så kommer der til at ske nogle ting, som forhåbentlig også er mindeværdige, fortæller Christian Lund-Martorell.

Midt ude i ingenting

Det er da heller ikke uden udfordringer, at Dodekalitten skal forvandles til koncertplads. Derfor har holdet bag koncerten længe planlagt, hvordan arrangementet skal afvikles.

- Vi er midt ude på en mark, der som udgangspunkt ikke er gearet til den her slags koncerter. Så selvfølgelig er det et kæmpe projekt, vi har kastet os over, siger Christian Lund- Martorell.

Læs også
Lonely Planet udpeger lollandsk kunstværk til topseværdighed
Læs også
Lonely Planet udpeger lollandsk kunstværk til topseværdighed

Mange er sat på opgaven, og Christian Lund-Martorell krydser fingre for, at det er nok til at skabe de bedste omgivelser.

- Vi har sat nogle store sejl ind, og båden er sat i søen, så nu skal vi i havn. Og så håber jeg bare, at alle virkelig får en once-in-a-lifetime oplevelse, som vi snakker om i lang tid, siger Christian Lund-Martorell.

Flere koncerter til Dodekalitten

Formanden for Lolerkredsen Dodekalitten afviser ikke, at der i fremtiden vil være lignende arrangementer at finde blandt kæmpestenene på Lolland.

- Jeg tror, det er noget, vi skal drøfte efter det her store arrangement, hvilke arrangementer der skal være derude i fremtiden, siger hun og fortsætter:

Læs også
Komikere vil sælge Lolland til Donald Trump
Læs også
Komikere vil sælge Lolland til Donald Trump

- Vi siger jo, at Dodekalitten er et nyt kulturelt samlingssted under åben himmel, så det åbner jo muligheder for mange kunstarter, kan man sige.

Den 24. august bliver Dodekalitten åbnet op for koncertgæsterne fra klokken 16.00, og koncerten begynder klokken 20.00.


Nyhedsoverblik