Forsvaret: Der er risiko for fosfor på flere strande her i regionen

Efter fund af selvantændt fosfor advarer Forsvaret om en lille risiko for, at stoffet, der bliver brugt i røggranater, kan dukke op på strande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forsvarsministeriet har sendt en advarsel ud om, at der er risiko for at finde fosfor på flere danske strande. Her i regionen drejer det sig om den sydlige del af Sejerøbugten og Nekseløbugten og langs nordkysten af Røsnæs.

Advarslen kommer efter, der er fundet et selvantændt stykke fosfor på Blåvand Strand ved Esbjerg. Fosforet stammer fra imprægneret filt, der bliver brugt i røggranater. Selvom det har ligget flere måneder i vandet, kan det selvantænde, hvis det driver på land og kommer i forbindelse med ilt.

Ifølge Forsvaret er det derfor vigtigt, at man ikke samler fosforstykkerne op, hvis man finder det.

Håndgranat
Læs også
Granat fundet på genbrugsplads i Vordingborg
Håndgranat
Læs også
Granat fundet på genbrugsplads i Vordingborg

Finder man et stykke fosfor, der brænder, skal man lade det brænde ud, med mindre der er fare for, at det sætter ild til andet.

Fosforstykkerne har som udgangspunkt en trekantet form og har en brun/grålig farve. Stykkerne er omkring syv centimeter lange og to centimeter tykke.  

Artiklen forsætter efter billedet.

 
  Foto: Forsvarsministeriet

Selvom der kun er fundet fosfor på Blåvand Strand, mener Forsvaret, at der er en lille risiko for, at stykkerne også kan dukke op her i regionen - ved Sejerøbugten, Nekseløbugten og Røsnæs ligger ved Stold Skydeterræn, der bliver brugt til militærøvelser.

Vil gerne have henvendelser

Indtil videre ved Forsvaret ikke, om der er tale om et enkeltstående tilfælde, eller om fosforstykkerne kan drive i land andre steder.

Derfor vil forsvaret gerne kontaktes og have billeder, hvis nogen skulle finde et stykke fosfor som beskrevet.

Det kan man gøre ved at ringe til hovedvagten på Oksbøl Kaserne på telefon 72 83 80 00.

Læs også
Fandt pose med ammunition
Læs også
Fandt pose med ammunition

Nyhedsoverblik