To kvinder fundet dræbt - den mistænkte kontaktede selv politiet

To kvinder blev fredag morgen fundet dræbt på adresser i Ruds Vedby og Kundby på Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 39-årig mand er blevet anholdet for drab på to kvinder, der fredag morgen blev fundet på adresser i Ruds Vedby og Kundby på Sjælland.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden havde ifølge politiet familiemæssige relationer til de to kvinder. 

quote Den 39-årige mand har en familiemæssig relation til de dræbte

Kim Kliver politiinspektør Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Tidligt i morges (fredag, red.) rykkede vi ud på to adresser i Kundby og Ruds Vedby. På hver adresse har vi fundet en dræbt kvinde. De to kvinder er henholdvis 31 og 35 år.

- Den 39-årige mand har en familiemæssig relation til de dræbte. Han har selv meldt sig, siger Kim Kliver politiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De pårørende til de dræbte er underrettet.

Talte med gerningsmanden inden anholdelse

Brian Bang-Rasmussen fra Midt og Vestsjællands Politi fortæller, at gerningsmanden kontaktede politiet efter drabet i Ruds Vedby. Det skete angiveligt klokken 04.30.

Politiet forsøgte at holde kontakt til manden, men telefonforbindelsen blev afbrudt, og manden tog videre til Kundby, hvor politiet fandt endnu en død kvinde senere, oplyser Brian Bang Rasmussen. Herefter lykkedes det for politiet at overbevise manden om at komme til politistationen i Holbæk.

Artiklen fortsætter under billedet.

Politiet er massivt til stede i Ruds Vedby.
Politiet er massivt til stede i Ruds Vedby. Foto: René Lind.

- Politiet vil ikke sige direkte, om det andet drab er begået, efter politiet har talt med gerningsmanden, siger Kim Kliver.

Er der blevet brugt våben?

- Det vil vi ikke komme ind på, svarer Kim Kliver.

Ingen relation til tidligere drab

Politiet vil ikke komme ind på et muligt motiv eller oplyse, om der var andre personer på adressen. Politiinspektør Kim Kliver kalder det en trist sag.

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 18.00 ved Retten i Næstved.

Den 39-årige mand er ikke blevet afhørt på nuværende tidspunkt. Derfor kan politiet ikke oplyse, hvordan manden forholder sig til sagen.

Læs også
To kvinder fundet dræbt i to forskellige byer
Læs også
To kvinder fundet dræbt i to forskellige byer

Politiinspektør Kim Kliver fastslår, at der ikke er en sammenhæng med et tidligere drab i Ruds Vedby. Han henviser til drabet på Kiehn Georg Andersen tidligere på året.

Men fordi der nu har været to drab på kort tid, vil der fredag være tryghedsskabende politi i området.

Artiklen fortsætter undet billedet.

Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST
Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST Foto: Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST

Midt- og Vestsjællands Politi har også sendt tryghedsskabende politi til Kundby, hvor den anden kvinde blev fundet dræbt.

- Det her bør ikke give anledning til yderligere uro i byen, men vi forstår godt, hvis folk kan være utrygge, siger Kim Kliver.

En usædvanlig hændelse

Politiinspektør Kim Kliver betegner sagen som en usædvanlig hændelse.

- Det er en usædvanlig hændelse, når der bliver slået to mennesker ihjel med så kort mellemrum, siger Kim Kliver på pressemødet.

design_uden_navn_1.jpg
Læs også
Naboer til drab på kvinde i Ruds Vedby: - Det er ubehageligt, at det sker så tæt på
design_uden_navn_1.jpg
Læs også
Naboer til drab på kvinde i Ruds Vedby: - Det er ubehageligt, at det sker så tæt på

Selvom forbrydelserne fandt sted i to forskellige politikredse, bliver efterforskningen forankret i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, slår Kim Kliver fast.

Midt- og Vestsjællands Politi kommer til at bistå med efterforskningen.

Politiet er fredag massivt til stede i Ruds Vedby.

Nyhedsoverblik