Demonstranter om biogas-beslutning: - Vi er skuffede, men det var forventet

Klima- og miljøudvalget i Holbæk Kommune har i dag besluttet at gå videre med planerne om et biogasanlæg ved Snævre Vest.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det blev en sejr på 3-2 til fortalerne for et biogasanlæg i Snævre Vest i Holbæk Kommune, da et flertal i klima- og miljøudvalget i dag besluttede at gå videre med planerne.

Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Liberal Alliance stemte ja, mens Venstre og Enhedslisten vendte tommelfingeren nedad.

Demonstration mod biogasanlæg
Læs også
Kommune går videre med planer om omstridt biogasanlæg
Demonstration mod biogasanlæg
Læs også
Kommune går videre med planer om omstridt biogasanlæg

Og den beslutning blev altså truffet på trods af massive protester foran administrationsbygningen i Holbæk tidligt tirsdag morgen.

- Vi er da skuffede, men det var forventet. Socialdemokratiet havde meldt ud, at de var meget glade og begejstrede for biogas. De havde luftet lidt, at de nok ville stemme ja i dag, så det kommer ikke som nogen overraskelse, siger Helene Geisler, der bor i Sønder Jernløse tæt ved den mulige placering for biogasanlægget.

Artiklen fortsætter under billederne...

 
  Foto: Ida Valsted - TV ØST
Sådan her så det ud, da cirka 200 demonstranter i dag var mødt op for at protestere mod planerne om et biogasanlæg ved Snævre Vest.
Sådan her så det ud, da cirka 200 demonstranter i dag var mødt op for at protestere mod planerne om et biogasanlæg ved Snævre Vest. Foto: Ida Valsted - TV ØST

Har gjort indtryk

Helene Geisler var én af cirka 200 borgere, der i morges var mødt op med store skilte, hvor budskabet var klart: Biogas, nej tak – i hvert fald ikke i Snævre Vest. Borgerne troede ellers i december, at de havde vundet kampen, da politikerne skød biogasanlægget til hjørne. Men nu har kommunen fundet en ny placering til anlægget – bare 500 meter fra den, der blev forkastet for en lille måned siden.

quote Vi har vedtaget, at vi indkalder kommunalbestyrelsen til et ekstraordinært temamøde mandag eftermiddag, så vi får analyseret det, vi har besluttet i dag

John Harpøth (DF), formand, kilma- og miljøudvalget, Holbæk

Politikerne har dog ikke været helt upåvirkede af de mange protester op til dagens beslutning, slog udvalgsformand John Harpøth (DF) fast efter mødet.

- Selvfølgelig gør det indtryk. Det gjorde det også sidst, de stod her, og der tog vi affære og sagde, at vi skulle have planerne undersøgt en gang til. Nu er der så kommet nye forslag, som vi behandler nu, siger John Harpøth.

Holder ekstraordinært temamøde

Og igen skal placeringen undersøges til bunds, lyder det fra udvalgsformanden.

- Vi har vedtaget, at vi indkalder kommunalbestyrelsen til et ekstraordinært temamøde mandag eftermiddag, så vi får analyseret det, vi har besluttet i dag, men også alternative muligheder. Vi skal have en dybdegående analyse af det, siger han.

0018i9.jpg
Læs også
Ny kamp mod biogasanlæg:
Da et udvalgsmedlem lugtede forkert – blev borgerne så taget ved næsen?
0018i9.jpg
Læs også
Ny kamp mod biogasanlæg:
Da et udvalgsmedlem lugtede forkert – blev borgerne så taget ved næsen?

- Der er kommet rigtig mange spørgsmål, også fra den her aktionsgruppe. Det er dem, der gør, at vi kan stille de gode spørgsmål.

quote Vi giver ikke op. Vi håber, at de kommer til at kigge på andre muligheder, så biogassen bliver sekundær i den her klimadebat

Helene Geisler, beboer, Sønder Jernløse

Og borgerne har da også tænkt sig at blive ved med at kæmpe imod planerne om et biogasanlæg ved Snævre Vest.

- Vi giver ikke op. Vi håber, at de kommer til at kigge på andre muligheder, så biogassen bliver sekundær i den her klimadebat, siger Helene Geisler.

Borgerne frygter blandt andet, at der med biogasanlægget følger tung lastbiltrafik på deres børns skolevej, og at der følger lugtgener med anlægget.

 

Nyhedsoverblik