Debat: Hvad gør vi ved socialt bedrageri?

Fundamentalt set er det en smuk tanke, at vi løfter i flok. Men desværre er der også nogle, der udnytter dette.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Af Marianne Vinding (K), byrådskandidat i Sorø Kommune

Det danske velfærdssystem er bygget over modellen: Vi løfter i flok og hjælper hinanden.

Som konservativ har de svageste i den forbindelse højeste prioritet. Fundamentalt set er det en smuk tanke, at vi løfter i flok. Men desværre er der også nogle, der udnytter dette. Det går ud over alle andre, når folk ikke vil betale de skatter og afgifter, de skal.

I min optik er det også et stort problem, når folk begår socialt bedrageri. Folk der får en ydelse, som de ikke er berettiget til. For eksempel enlige forsørgere som reelt ikke er enlige, ledige, men som arbejder sort eller lignende.

Sorø Kommune har tidligere haft et samlet udestående hos borgerne på cirka 30 millioner kroner. Penge som kunne være kommet flere borgere til gode. Penge som vi kunne have brugt til at gøre det endnu bedre for alle kommunens borgere.

Derfor bør kommunerne have mere fokus på inddrivelse af uretmæssige udbetalinger. Kontrolgrupperne bør derfor styrkes.

Kommunens penge tilhører os alle, og skal bruges bedst muligt, så danskernes retfærdighedsfølelse ikke lider et knæk.

Debatindlægget er ikke udtryk for TV ØST’s holdning men udelukkende den pågældende debattørs. 

DELTAG I DEBATTEN

Send dit debatindlæg forsynet med navn, adresse, parti eller liste, eventuelt stilling, telefonnummer og foto til: debat@tveast.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere.

Nyhedsoverblik