De unge i Sorø strømmer til erhvervsuddannelserne

Over 25 procent af de unge i Sorø Kommune, som afslutter folkeskolen i 2018, har søgt ind på en erhvervsuddannelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danmark skal ikke mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Derfor har regeringen sat det som et mål, at hver fjerde ung i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen.

Den målsætning er ikke noget problem for Sorø Kommune. Her er der nemlig over 25 procent af de unge, som afslutter folkeskolen i 2018, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse – og det tal har været stigende siden 2016. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

quote Vi vil fortsætte med at udvikle samarbejdet mellem skoler og virksomheder

Gert Jørgensen (K), borgmester

Ifølge borgmester Gert Jørgensen (K) er vejen til succesen et velfungerende samarbejde mellem skoler, erhvervsliv og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

- Vi vil fortsætte med at udvikle samarbejdet mellem skoler og virksomheder. Blandt andet har vi udviklet et digitalt virksomhedskatalog, hvor virksomheder og skoler nemt og målrettet kan finde relevante og konkrete samarbejdstiltag, lyder det fra borgmesteren.

Flere samarbejder skal styrke kendskabet

Skoler og virksomheder har de senere år indgået flere samarbejdsprojekter, hvor formålet har været at styrke de unges kendskab til de mange muligheder, der ligger i at tage en erhvervsuddannelse. 

Flere dygtige elever søger mod erhvervsskolerne
Læs også
Flere bogligt dygtige søger mod erhvervsuddannelserne
Flere dygtige elever søger mod erhvervsskolerne
Læs også
Flere bogligt dygtige søger mod erhvervsuddannelserne

- Skole-virksomhedssamarbejdet omfatter alt fra virksomhedsbesøg og gæstelærerordninger og praktikforløb til to store, årlige events, nemlig Job- og Uddannelsesmessen i januar, hvor alle kommunens 8. og 9. klasseelever får mulighed for at møde flere end 50 forskellige virksomheder og uddannelsesinstitutioner, siger Henrik Madsen, Fagcenterchef for Børn og Familier i Sorø Kommune, i pressemeddelelsen.

For ham er det en ambition at øge de unges kendskab til virksomhederne og de forskellige brancher

- For os handler det ikke så meget om at nå en bestemt procentsats, som om at give alle unge de bedst mulige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse og skabe sig et godt udgangspunkt for et godt arbejdsliv i fremtiden. Og vi oplever, at det er en ambition, som mange virksomheder gerne vil bidrage til, siger Henrik Madsen.


Nyhedsoverblik