Kvinder strikker til de hjemløse: - De strikker, så det sprøjter ud af knappehullerne

14 kvinder er samlet i kirkeladen ved Vor Frue Kirke i Kalundborg, hvor de strikker til udsatte og hjemløse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- De strikker, så det sprøjter ud af knappehullerne.

Sådan lyder det fra Helle Christensen fra Kalundborg, som er én af de 14 strikkende kvinder. De mødes i kirkeladen ved Vor Frue Kirke i Kalundborg, hvor der nørkles til et større formål. Der bliver nemlig strikket alt fra strømper til halstørklæder til hjemløse og udsatte borgere.

Læs også
Bamser i ambulancer: Linda strikker til syge børn
Læs også
Bamser i ambulancer: Linda strikker til syge børn

Det er Bente Vinding og hendes mand, der står bag ideen om at varme udsatte og hjemløse.

- Jeg får meget ud af det. For det første har jeg nogle pragtfulde piger rundt omkring, der sidder og strikker. Det er hyggeligt og rart for mig, siger Bente Vinding.

Arbejdet er løn i sig selv

Der skal godt 180.000 kroner ind om året for at dække udgifterne til garn. For garnet skal være i god kvalitet, da både alkoholikere og narkomaner har dårligt blodomløb, så de skal ikke have akrylstrømper, lyder det fra Bente Vinding.

Lommebamser
Læs også
Jytte strikker bamser som terapi: "Det hjælper mig så meget"
Lommebamser
Læs også
Jytte strikker bamser som terapi: "Det hjælper mig så meget"

Og behovet er stort i Kalundborg.

- Jeg har været med fra, da vi startede i efteråret. Men der kommer flere og flere til hele tiden. Det er bare super godt, siger Grethe Markussen fra Kalundborg.

Lysten til at strikke til andre er det eneste adgangskrav. Og der er ingen tvivl om, at arbejdet er løn i sig selv.

- Det giver mig en mening med det, jeg sidder og strikker. At vi har en mulighed for at gøre noget for hinanden, også folk vi ikke kender, siger Hanna Vestenaa fra Kalundborg.


Nyhedsoverblik