I fredags forlod de sidste dyrlæger Lindholm, der nu er tømt for både dyr og dyrlæger.
Dermed sluttede en månedlang proces, der gradvis skulle lukke Lindholm ned som forskningsstation med speciale i husdyrsygdomme.
Afdelingen for Virologi ved DTU har således ikke længere adresse på den lille ø i Stege Bugt. Her er der ellers i 80 år blevet forsket i dyresygdomme.
Dyrlægerne skal fremover arbejde hos Statens Seruminstitut og Københavns Universitet, og forsøgsdyrene i det danske beredskab skal være placeret i henholdsvis Spanien og et nyt forsøgsanlæg på Amager.
Artiklen fortsætter under billedet.
Vandt udbud
Statens Seruminstitut og Københavns Universitet overtager arbejdet, efter de har vundet et udbud om at stå for det samlede danske beredskab mod dyresygdomme. Fra 1. juli begyndte de to organisationer i samarbejdet Dansk Veterinær Konsortium at varetage opgaven med at overvåge og forske i en række dyresygdomme.
Tilbage står nu et omfattende arbejde med at rense de gamle laboratorier og stalde for smittefare – samt at oprense flere gamle lossepladser og jordforureninger på øen. Det er et arbejde, der ventes at komme til at koste et større, men endnu ikke fastsat millionbeløb. Regningen skal betales af DTU, der indtil nu har drevet Lindholm.
TV2 ØST har onsdag været i kontakt med DTU om, hvordan rengøringsprocessen vil forløbe. DTU kan dog på nuværende tidspunkt ikke sige, hvordan oprydningsarbejdet præcist skal gribes an, da det stadig er noget, som man forhandler med fødevaremyndighederne.
Forventningen har dog tidligere været, at arbejdet kunne færdiggøres inden årsskiftet. Herefter skal områderne overdrages til statens ejendomsselskab, der ejer øen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ved andre tidligere oprydninger af materiale i samme fareklasse er alle bygningsdele blevet rengjort med formalin-bade. Det er en metode, der har krævet en delvis nedrivning af faciliteterne, da virus kan gemme sig i selv de mindste sprækker i de gamle bygninger. Efter desinfektionen skal der gå mindst en måned før faciliteterne igen kan bruges. Om det bliver fremgangsmåden på Lindholm kan dog endnu ikke siges.
Forsøgsdyrene på Lindholm er for længst blevet aflivet og brændt.
Udrejsecenter droppet - men Lindholm lukker
Der er indtil for nylig blevet forsket blandt andet i mund- og klovsyge, rabies og afrikansk svinepest på Lindholm – og det er afgørende, at al smitte fra disse sygdomme fjernes.
Indtil folketingsvalget var planen, at der skulle indrettes et udrejsecenter for udvisningsdømte udlændinge på den lille ø i Stege Bugt – men en del af aftalerne omkring den nye regering har fastslået, at det ikke kommer til at ske.
Tankerne havde ellers vakt stor opstandelse i Kalvehave, landsbyen, som Lindholms lille færge anløber. Her organiserede beboerne sig i kampen mod udrejsecenteret, og samtidig gik Vordingborg Kommune i gang med arbejdet om at frede de gamle bygninger på Lindholm for at sikre den kulturarv, som de repræsenterer.
Danmarks elitestyrke mod dyresygdomme
De mange bygninger på Lindholm omfatter både laboratorier, stalde og boliger, der tidligere har huset de ansatte på øen. De omfatter dog ikke hverken et kloaksystem eller en drikkevandsboring. Ingen af delene findes nemlig på den lille ø, hvor der ellers så sent som i 2007 blev bygget nye staldbygninger.
Lindholm blev overtaget af staten og omdannet til forskningsø i 1926. Det skete efter, at Danmark havde stået handlingslammet gennem et stort udbrud af mund- og klovsyge i landbruget. Der var tale om en meget frygtet virussygdom, der rammer eksempelvis kvæg, svin, geder, får og hjorte.
Artiklen fortsætter under billedet.
Øen har siden rummet Danmarks elitestyrke i kampen mod sygdomme blandt dyr i Danmark, og har blandt andet rummet både udvikling og produktion af vaccine mod sygdomme.
I 1966 fik forskerne på baggrund af et alvorligt virusudslip et afgørende gennembrud i forskningen om smittespredning af den frygtede sygdom. Det skete, da en sygdomsstamme slap ud fra forskningscenteret, og smittede køer i Kalvehave, og siden på Stevns og i Skåne.
Uheldet på Lindholm betød, at man kunne fastslå, at der var tale om en luftbåren virus, hvilket dengang var afgørende ny viden. Det har betydet, at man i dag har en langt bedre forståelse af, hvordan sygdommen skal inddæmmes og bekæmpes, når den bryder ud.
