Danskernes bekymring for indvandring har aldrig været højere

Færre ønsker strammere udlændingepolitik, selv om bekymring over for indvandring aldrig har været højere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Halvdelen af danskerne er bekymrede for indvandring. Bekymringen er steget markant siden 2011 og er i dag lige så høj som i det tidligere rekordår 1990.

Det viser en undersøgelse, Mandag Morgen har lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

- Halvdelen af befolkningen ser indvandring som en trussel. Det er markant højere, end det var i 2011, siger Jørgen Goul Andersen til Ritzau.

Undersøgelsen er lavet gennem 30 år. Forskere har stillet vælgerne det samme spørgsmål: Hvor enig elle uenig er du i synspunktet: Indvandringen truer vores nationale egenart.

En stigende bekymring

Aldrig tidligere har en større andel erklæret sig enig. Det seneste højdepunkt for bekymringen over indvandrere blev målt i forbindelse med valget i 1990. I 2015 var der en næsten lige så stor, men ikke helt tilsvarende bekymring.

celf.jpg
Læs også
To projekter skal få indvandrere i uddannelse og job
celf.jpg
Læs også
To projekter skal få indvandrere i uddannelse og job

Danskernes bekymring er stigende, selv om antallet af asylansøgere er det laveste i ti år, flere indvandrere er kommet i job, og flere unge med indvandrerbaggrund får en uddannelse.

Men det har ikke fået danskerne til at se indvandring som en mindre trussel.

- Det kan dels skyldes, at alle de store partier har sagt, at indvandring er bekymrende, og dels at folk ikke synes, at integrationen er gået særlig godt, siger Jørgen Goul Andersen.

Unge ser mere positivt på indvandring

Undersøgelsen bygger på svar fra 5900 personer. Den viser også, at 27 procent ønsker en endnu strammere udlændinge- og asylpolitik.

Læs også
Få indvandrere blandt kandidaterne til kommunalvalget
Læs også
Få indvandrere blandt kandidaterne til kommunalvalget

33 procent mener, at stramningerne er passende. 28 procent mener, at stramningerne er gået for vidt.

Unge vælgere har et klart mere positivt syn på udlændinge og indvandring end ældre.

Det afspejler ifølge Christian Albrekt Larsen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, kløften mellem generationerne.

- De ældre er mere optaget af det nationale og det etniske end de unge, der er vokset op i en tid, hvor indvandrere er en naturlig del af hverdagen, siger Christian Albrekt Larsen til Mandag Morgen.


Nyhedsoverblik