Danske flæskestege bliver revet væk – det kniber for slagterivirksomhed at følge med

Flæskestegen til juleaften skal være dansk. Det betyder rekordsalg for Danish Crown.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

7 ud af 10 borgere i Region Sjælland sætter tænderne i en flæskesteg juleaften.

Og danskerne vil i stigende grad have dansk flæskesteg, og det betyder travlhed for Danish Crown. I ugerne op til jul har der derfor også stået flæskesteg på arbejdsplanen i Ringsted.

- Vores kunder har langt større fokus på oprindelsen end tidligere, for de vil gerne markedsføre sig med, at de har dansk gris i køledisken op til jul. Samtidig har vi et meget bredt udvalg med, der ud over den gode danske gris også tæller flæskestege fra blandt andet velfærdsgrise, frilandsgrise, økologiske grise og ikke mindst den krogmodnede flæskesteg, som er årets store hit. Der er med andre ord noget for enhver smag og alle prisniveauer, fortæller Mette Rothmann, der er salgsdirektør med ansvar for Danmark i Danish Crown, i en pressemeddelelse.

Læs også
Uddeler mere julehjælp end nogensinde før - nu er der gaver til de små
Læs også
Uddeler mere julehjælp end nogensinde før - nu er der gaver til de små

437 gram flæskesteg per indbygger

Det kommer dog ikke bag på Danish Crown, at flere vælger at spise danske kød.

- Vores markedsandel på fersk grisekød i Danmark er løftet med fire procentpoint det seneste år, så set over hele året leverer vi populært sagt 6 ud af 10 flæskestege, der sælges i de danske butikker. Lige nu er vores markedsandel dog endnu højere, og det er kæmpe klap på skulderen til vores ejere – de danske landmænd - at de danske forbrugere har øje for de kvaliteter, som dansk grisekød har, siger Mette Rothmann.

Når det bliver juleaften, har slagterivirksomheden i løbet af fire uger solgt, hvad der svarer til et lille halvt kilo flæskesteg til alle danskere. Mere præcist er det 437 gram flæskesteg til hver af de 5,77 millioner indbyggere i Danmark eller godt 2,7 millioner kilo i alt.


Nyhedsoverblik