Dannebrog fylder 800 år – Kronprinseparret besøger regionen

00:59

Under Kronprinsparrets besøg vil det også blive afsløret, hvad arkæologer fra Danmarks Borgcenter i samarbejde med Estlands historiske museum i Tallinn har arbejdet på i mere end et år: En ny udgave af Dannebrog, som man forestiller sig, at det må have set ud i 1219. Video: Peter Kryger - TV ØST

Det rød-hvide flag fylder 800 år, og det markeres med byfest i Vordingborg, hvor Kronprinseparret også deltager.

Det er verdens ældste fane, som stadig er i brug.

Ifølge fortællingen faldt Dannebrog ned fra himlen i Estland i 1219 og hjalp de danske kristne til en sejr over de hedenske estere.

I 2019 runder flaget derfor et skarpt hjørne, hvis man skal tro historien. Det er nemlig 800 år siden, at Valdemar Sejr og danskerne var på korstog i Estland. Og det markeres i Vordingborg, hvor en større byfest er skudt i gang for at fejre den rød-hvide fane.

Lørdag klokken 16-18 besøger Kronprinseparret Vordingborg, men hele dagen vil der være aktiviteter i byen. Der er alt fra børneteater, ridderskole og hoppeborge. Samtidig spiller Mens Love Shop, Folkeklubben og Per Vers.

  Foto: Vordingborg.net

Måske en helt anden fødselsdag

Og hvorfor skal det fejres lige netop i Vordingborg? Dengang var Vordingborg Valdemar Sejrs foretrukne borg. Den lå strategisk godt placeret, midt i riget med god udsejling til Østersøen, men samtidig beskyttet af Oringe-halvøen lige syd for borgen.

Men nogle kilder peger på, at selve årstallet faktisk er forkert, og at flaget blev bragt med hjem fra et andet slag i Estland allerede i 1208.

Så måske er det Dannebrogs 811-års fødselsdag, vi fejrer denne lørdag, på Valdemars dag.

00:34

Faldskærmsudspringer Kenneth Grymen filmede, da Dannebrog faldt ned fra himlen over Lolland med en anden faldskærmsudspringer i anledningen af Dannebrogs 800 årsjubilæum.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App