Danmarksmester i trampolin – for fjerde gang

Trampolinspringer Benjamin Salo Kjær fra Haslev er blevet danmarksmester i trampolinspring. Og det begynder at blive en vane.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

10 år gammel startede Benjamin Salo Kjær med at hoppe rundt på en trampolin. I dag- ti år senere - har han øvet sig så meget, at han er blevet den bedste i landet til det. Og det for fjerde gang.

- Det er helt suverænt at kunne stå på toppen for dansk trampolinsport for fjerde år i træk. Det bliver man aldrig for gammel til, fortæller Benjamin Salo Kjær.

quote Det er helt suverænt at kunne stå på toppen for dansk trampolinsport for fjerde år i træk

Benjamin Salo Kjær, DM guldvinder

For selv om han har prøvet det før, er det en ganske særlig oplevelse, når det er guldet til DM, der er på spil.

- Ved DM er det altid noget stort, for man føler virkelig, der er noget på spil. En form for ære og en tilfredsstillelse over for sig selv, siger Benjamin Salo Kjær.

Trampolinspringernes OL

Danmarksmesterskabet i trampolin blev holdt i klubben Haslev TT, hvor Benjamin Salo Kjær træner til daglig. Næste gang han skal til konkurrence er til European Games, der bliver holdt i Hviderusland den 24. og 25. juni.

quote Jeg forventer at levere en solid præstation

Benjamin Salo Kjær, DM guldvinder

- Det er første gang, Danmark er repræsenteret i trampolin. Det er en turnering, der svarer til OL for europæiske lande. Jeg er allerede super glad for bare at kvalificere mig til stævnet, så jeg forventer at levere en solid præstation og måske komme til finalen, hvis jeg yder det allerbedste jeg kan og lidt mere, siger Benjamin Salo Kjær.

Benjamin Salo Kjær
Læs også
Haslev scorede danmarksmesterskab med trampolin
Benjamin Salo Kjær
Læs også
Haslev scorede danmarksmesterskab med trampolin

Guldvinderen havde valgt kun at stillede op i den individuelle konkurrence, da hans faste synkronmakker er skadet.

Benjamins Salo Kjær er blevet danmarksmester i trampolinspring for fjerde gang.
Benjamins Salo Kjær er blevet danmarksmester i trampolinspring for fjerde gang. Foto: Søren Landberg
DM i trampolin blev afholdt klubben Haslev TT, der har 50 års jubilæum i år.
DM i trampolin blev afholdt klubben Haslev TT, der har 50 års jubilæum i år. Foto: Søren Landberg

Nyhedsoverblik