Danmark skal plante træer - I Ebbes have finder du 157 af slagsen

00:59

VIDEO: Ebbe Kring har en have på 3.000 kvadratmeter og har passet og plejet den i 53 år. Video: Søren Kiehn - TV2 ØST

Danmark mangler træer og i Soderup på Midtsjælland finder du en 3.000 kvadratmeter stor have med træer fra hele verden. Snart kan den blive din.

Kender du en, som er ualmindeligt glad for træer?

Ellers er der i hvert fald Ebbe Kring fra Soderup på Midtsjælland. I hans have finder du nemlig alt fra egetræer og æbletræer til et siquoiatræ fra Californien. I alt har han 157 forskellige træer i sin smukk eave.

Der er netop brug for flere træer i verden, og det bliver der slået et slag for på lørdag, når TV 2 afholder indsamlingsshowet Danmark Planter Træer ved Skovtårnet i Rønnede.

Om Danmark Planter Træer 

Danmark Planter Træer er et samarbejde mellem TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening.

 

Alle kan give et bidrag, og indsamlingen kulminerer i et stort show på TV 2 lørdag 14. september klokken 19.30.

 

Du kan donere med et valgfrit beløb via MobilePay til 322052 eller sende TRÆ til 1234, så donerer du 100 kroner og fem træer.

 

Showet afholdes med Puk Elgård og Mikkel Kryger som værter.

 

Det er den danske selvejende institution Growing Trees Network Foundation, der i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening står for at etablere nye offentlige Folkeskove.

 

Den Danske Naturfond og WWF Verdensnaturfonden bevarer eksisterende skov, henholdsvis i og uden for Danmark.

 

Kilde: TV 2

Se mere

Selvom Danmark har brug for flere træer - og selvom Ebbe Kring har usædvanligt effektive grønne fingre - er der ikke plads til flere træer i haven i Soderup.

- I haven i Soderup har vi 157 træer, 200 buske, 75 lyngplanter, og så er der 15.000 - måske lidt flere - af de alpine planter, små vækster, løgplanter og så videre, siger Ebbe Kring.

Fra små agern i Holland til 22 meter høje træer i Soderup

For 53 år siden byggede Ebbe Kring og konen et hus på en pløjemark i Soderup, og lige siden har Ebbe Kring været i gang med at passe og pleje sin have.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ebbe Kring samlede i 1996 to agern på i Holland. det er nu to træer 22 meter høje. Foto: Søren Kiehn - TV2 ØST

For eksempel listede der i 1996 to agern ned i Ebbe Krings lomme, da han var på tur i Holland. De blev sået, og nu står de flot i haven med en højde, der lyder på 22 meter.

For første gang sidste år gav de to træer agern - så nu kan endnu flere træer blive plantet.

- For første gang sidste år gav de agern, og jeg samlede 5.000 agern op, fortæller han.

Og hos Ebbe Kring bliver intet smidt væk, så de 5000 frønse-eg-agern er ved at blive en skov.

- Jeg har lavet 20 (træer, red), og jeg har ikke plads til at lave flere. Alle de andre agern kommer op til Roskilde Kommune, siger Ebbe Kring.

Træer fra hele verdenen

Generelt har Ebbe Kring gennem årene samlet frø, agern og træer fra hele verden, og han ser altid muligheder for at plante et nyt træ.

- I 1999 købte vi nogle æbler i Sverige, og så samlede jeg kernerne og fik 127 kerner, siger Ebbe Kring.

En pose æbler fra Sverige er dermed blevet til tre nye sorter: Charlotte, Helene og Rostrup.

Artiklen fortsætter under billedet.

En pose æbler fra Sverige er blevet til tre nye sorter i Ebbe Krings have. Foto: Søren Kiehn

Jeg kan lide at arbejde med naturen som den er, fordi den er så vidunderlig. Vi har jo ikke noget bedre

Ebbe Kring, haveejer

- Jeg kan lide at arbejde med naturen, som den er, fordi den er så vidunderlig. Vi har jo ikke noget bedre, siger han.

Også et Siquoiatræ fra Californien kunne finde plads i Ebbe Krings have. Efter 29 år kan det prale med en højde på 27 meter.

- Jeg havde det med hjem i 1990, og i 1991 plantede jeg det, fortæller Ebbe Kring.

De grønne fingre har gennem årene ikke været til at stoppe i haven i Soderup, og listen over planter i Ebbe Krings have fortsætter.

For du kan også finde en Sumpcypres fra Mississippi, en sø med karper, velsmagende vindruer i det ene drivhus og kaktusser i det andet.

Og alt har en historie. I et kinesisk læderkronetræ summer det for eksempel lystigt om sommeren.

- Det et fantastisk godt træ til bierne. Når det blomstrer med store gulgrønne skærme af blomster, så er der en million bier i det her træ, fortæller Ebbe Kring.

Hus til salg

Men alting har sin ende. Nu er det snart tid til at finde en anden, der kan passe den 3000 kvadratmeter store have. Huset er nemlig til salg.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er nu muligt at købe huset og haven i Soderup, hvis man har mod på at passe en 3000 kvadratmeter stor have.  Foto: Søren Kiehn - TV2 ØST

- Det bedste ville være, at der er en, der vil overtage det og køre i samme niveau, og som kan se det sjove i at have sådan en have, siger Ebbe Kring.

Man skal kunne lide nedfaldende blade, fugle og finde det spændende og sjovt at vente på at anemonopsisen er klar til at kaste sine frø. Kan man det, er det muligt overtage et unikt, smukt livsværk.

Men hvis ikke man lige har mod på at overtage den botaniske have i Soderup, men elsker træer, kan man støtte sagen ved at donere et beløb til Danmark Planter Træer på lørdag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App