Danmark skal have en million nye træer – Slagelse lægger jord til nogle af dem

TV 2 vil sammen med danskerne plante en million nye træer rundt om i landet. Nogle af træerne kommer til at gro i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Under overskriften Danmark planter træer vil TV 2 sammen med danskerne plante en million nye træer rundt omkring i landet.

I uge 22 sætter TV 2 og TV 2-regionerne fokus på klimaet, og ugen sluttes af med et stort indsamlingsshow, der bliver afholdt Kristi himmelfartsdag, torsdag den 30. maj.

Vinter i Haslev
Læs også
Overraskende vejrudsigt: Kong Vinter besøger os igen
Vinter i Haslev
Læs også
Overraskende vejrudsigt: Kong Vinter besøger os igen

quote Vi får skabt nogle bynære skove tæt på byen, så folk har mulighed for at komme ud og dyrke deres friluftsinteresser, gå tur og lufte hunden

Mette Buhr, skovfoged, Naturstyrelsen Storstrøm

Showets mål er at rejse penge, så man kan plante en million nye træer rundt om i Danmark, og det vil kræve 20 millioner kroner.

Træerne, der plantes i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen, skal stå flere forskellige steder rundt om i landet, blandt andet lidt nord for Slagelse i nærheden af Gudum.

Skoven opmagasinerer CO2

Skovfoged Mette Buhr fra Naturstyrelsen Storstrøm fortæller, at de nye træer ved Slagelse kommer både klimaet og borgerne i byen til gode.

- Vi får skabt nogle bynære skove tæt på byen, så folk har mulighed for at komme ud og dyrke deres friluftsinteresser, gå tur og lufte hunden, siger hun.

- Og så er træerne med til at binde CO2, så man får sådan en bank af CO2. Det bliver taget fra luften, og så bliver det opmagasineret i planterne. Det er rigtig vigtigt, når man ser på alle de ting, der sker med hensyn til klimaet, siger Mette Buhr.  

quote I løbet af 10 til 15 år vil man have træer på op mod 10 meter, så det præger hurtigt områdets karakter, at man får plantet skov 

Mette Buhr, skovfoged, Naturstyrelsen Storstrøm

Giver bedre muligheder for friluftsliv

I Nordskoven ved Slagelse er der allerede blevet plantet en del nye træer, blandt andet en hundeskov og noget skov med legefaciliteter, fortæller Mette Buhr.

Pollen
Læs også
Birkeplagen sætter ind to uger tidligere end normalt
Pollen
Læs også
Birkeplagen sætter ind to uger tidligere end normalt

I samarbejde med Slagelse Kommune arbejder Naturstyrelsen Storstrøm på at gøre mulighederne for friluftsliv endnu bedre i kommunen og forandringerne kan ses relativt hurtigt, fortæller skovfogeden.

Artiklen fortsætter under billedet.

De nye træer skal plantes ved den røde markering på kortet.
De nye træer skal plantes ved den røde markering på kortet. Foto: Naturstyrelsen

- I løbet af 10 til 15 år vil man have træer på op mod 10 meter, så det præger hurtigt områdets karakter, at man får plantet skov, siger hun.

- Man får hurtigt et fristed at gå til, som er helt anderledes end det landbrugsland, man har nu.

Mulighed for flere træer på Lolland

Naturstyrelsen Storstrøm oplyser, at man også arbejder på at finde et sted på Lolland, hvor nogle af de én million nye træer kan plantes. Det bliver muligvis i nærheden af Holeby.

TV2’s store indsamlingsshow kommer til at foregå ved foden af det 45 meter høje spiraludsigtstårn ved Gisselfeld Kloster i Haslev, og Puk Elgård og Mikkel Kryger vil være værter.

Se videoen og kom med til toppen af spiraludsigtstårnet her:

 

 


Nyhedsoverblik