Danmark set fra børnehøjde - temauge giver ordet til børnene

Hvordan ser dagens Danmark ud, når man ser det fra børnehøjde? Det forsøger de otte TV 2 regioner og TV 2 Nyhederne at finde ud af.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi hører ofte, at børn får flere og flere diagnoser, at de spiller for meget computer, og at de rører sig for lidt. Men hvordan har danske børn det, hvis de selv skal sige det?

Det er omdrejningspunktet, når TV 2 Nyhederne og de otte TV 2 Regioner i uge 41 og frem mod børnenes efterårsferie sætter fokus på Børnenes Danmark . Formålet er i høj grad at give ordet til børnene.

Børneteater odsherred
Læs også
3000 børns tanker om fremtiden er blevet til et teaterstykke i Odsherred
Børneteater odsherred
Læs også
3000 børns tanker om fremtiden er blevet til et teaterstykke i Odsherred

- Børnenes liv i dag er et helt andet, end da deres forældre og bedsteforældre voksede op. Vi vil fortælle, hvad der optager dem, og hvornår det er godt eller skidt at være barn i Danmark i dag. Jeg glæder mig til at høre, hvordan børnene selv taler om deres liv, forklarer Niels Olsen, der er redaktionschef på TV MIDTVEST.

Artiklen fortsætter under billedet.

I en uge sætter TV 2 og TV2 regionerne fokus på Danmark set fra børnehøjde.
I en uge sætter TV 2 og TV2 regionerne fokus på Danmark set fra børnehøjde. Foto: Grafik af Janne Bekker, TV2

Research hos skolebørn i hele landet

Historierne vil udkomme på alle platforme – både digitalt og på tv. TV 2 Nyhederne og TV 2 Regionerne har været i kontakt med skolebørn i hele landet i forbindelse med research til temaet og håber derfor at kunne give et indblik i, hvordan det er at være barn i 2019.

quote Børn er en stor, politisk dagsorden, når det for eksempel gælder folkeskolereform, normeringer eller nationale tests. Men nu giver vi ordet til børnene

Jacob Kwon, nyhedschef, TV 2

Nyhedshistorierne vil blandt andet fokusere på det, som mange af børnene er optaget af. Det kommer til at handle om både klima, venskaber og relationer til forældrene. 

- Børn er en stor, politisk dagsorden, når det for eksempel gælder folkeskolereform, normeringer eller nationale tests. Men nu giver vi ordet til børnene, og så er det pludselig nogle andre temaer, som træder frem. Vores velfungerende samarbejde med TV 2 Regionerne giver os mulighed for at komme endnu tættere på børn i hele landet, siger Jacob Kwon, nyhedschef på TV 2. 

TV 2 og TV 2 Regionerne har en ambition om flere gange om året at lave journalistiske fyrtårne sammen, og ’Børnenes Danmark’ er det nyeste eksempel på det.

Rundspørge til 6. klasser

Hvad skal der til for at få et godt liv?

 

Top 5 (ud af 19 svarmuligheder)

At vi passer på miljøet og klimaet

At man har gode venner

At min forældre har tid til at være sammen med mig

Få en god uddannelse

At der er fred i verden

 

Hvad bekymrer dig mest i hverdagen?

 

Top 5:

At nogen i min familie bliver ramt af sygdom

Klimaforandringer

Krig

Ikke at have venner

At jeg ikke er dygtig nok


Rundspørgen: Over 200 6. klasseselever har deltaget.
Her fra regionen har eleverne i 6.B på Midtskolen, afdeling Møllevang ved Rønnede på Sydsjælland deltaget.


Nyhedsoverblik