Stor strømafbrydelse lammer arbejdet på Danish Crown

En omfattende strømafbrydelse har stoppet arbejdet på Danish Crowns slagteri i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danish Crowns slagteri i Ringsted kan torsdag ikke modtage grise til slagtning, fordi en del elektronisk udstyr gik i stykker ved onsdagens strømafbrydelse i byen.

Det oplyser Danish Crown.

- Nogle følere er gået i stykker, og det betyder, at vi har et driftsstop. Så jeg ved ikke, om vi ender med at sende folk hjem resten af dagen, siger Jens Hansen, pressechef Danish Crown.

quote Sådan er det med elektronik nu om dage, så går produktionen bare i stå

Jens Hansen, pressechef hos Danish Crown

- Der er ikke noget med nogen ildebrand eller nogle større skader, tilføjer han.

Strømafbrydelsen indtraf kort før klokken 21.00 onsdag aften og mørklagde store dele af Ringsted.

ledninger.jpg
Læs også
Strømmen er tilbage i Ringsted efter nedbrud
ledninger.jpg
Læs også
Strømmen er tilbage i Ringsted efter nedbrud

Først omkring klokken 02.00 kom strømmen tilbage. Alligevel kan dagens produktion ikke komme videre, når grisene er blevet slagtet.

- Sådan er det med elektronik nu om dage, så går produktionen bare i stå, siger Jens Hansen.

2.800 grise står i slagteriets stalde

På nuværende tidspunkt står der cirka 2.800 grise i slagteriets stalde. Efter de er slagtet, ryger de i slagteriets store køleskabe. Derfor er der ikke noget, kød som går til spilde.

Men på grund af det ødelagte køleudstyr kan der ikke laves en videre bearbejdning af kødet.

slagteri danish crown ringsted slagter svin
Læs også
Danish Crown udsat for afpresning med giftigt pulver
slagteri danish crown ringsted slagter svin
Læs også
Danish Crown udsat for afpresning med giftigt pulver

Slagteriet i Ringsted har endnu ikke overblikket over de økonomiske konsekvenser.

- Det er sådan noget, der sker. Det er træls, når det sker. Men vi ved, at det skan ske, siger Jens Hansen.

Danish Crown forventer at genoptage arbejdet fredag morgen.

Opdatering
Clock25. jul 2019, kl. 16:02
Danish Crown oplyser torsdag eftermiddag, at medarbejderne blev sendt hjem, fordi udstyret skulle repareres.

 


Nyhedsoverblik