Dårligt internet: Beboere søgte selv om bedre internet

Region Sjælland har den laveste andel af hurtige bredbåndsforbindelser. Men det gør de noget ved i blandt andet Skuderløse i Faxe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Region Sjælland er den region med den laveste andel af hurtige bredbåndsforbindelser. 

Det viser en ny rapport om bredbåndsdækningen i 2016, som er udkommet søndag.

Men rapporten viser også, at 77 procent af husstandene i Region Sjælland har adgang til bredbånd med en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/sekund og en uploadhastighed på 30 Mbit/sekund eller mere.

Og det er altså en forbedring fra året forinden, hvor andelen lå på 66 procent. 

Én af dem, der har valgt at gøre noget ved den lave hastighed på internettet er Dan Hansen, som bor i Skuderløse i Faxe Kommune.

- Vi har kobberkabler herude, og der er maks 5 megabit på og det kørte temmelig langsomt. Telefonmulighederne er også dårlig herude for mobiltelefoner, siger Dan Hansen til TV ØST.

- Så kom Fibia med et godt tilbud, som lyder lovende og fint og godt det hele med mange flere megabit og bedere og mere stabilt, derfor har vi valgt det. 

54 boliger tilmeldt 

Dan Hansen fortæller, at to personer fra området satte sig sammen for at søge statstilskud til fibernettet. Og efter flere beboermøder, så er der nu 54 boliger tilmeldt fibernet-ordningen. 

Men selv om fibernettet endnu ikke er fuldt etableret endnu, så gør det ikke forventningerne til nettet mindre.

- Den dag det lykkes, der forventer jeg, at det kommer til at fungere så optimalt, som de nu engang har lovet. Fibernet kan jo trække meget mere end kun internet - også fremtidsorienteret. Så der er jo noget fremtid i det også i forhold til kobberkabler, siger Dan Hansen. 

Dan Hansen har boet i Skuderløse i fire år. Så hvorfor først gøre noget ved internettet nu? 

- Det er noget med statstilskud og støtteordninger, og der har det her område ikke været først prioriteret, siger Dan Hansen. 

- Man er startet inde i Hovedstaden og flyttet længere og længere ud på landet. Så nu er man nået her ud.

Bredbånd internet netværk
Læs også
Sjællændere halter fortsat efter med bredbåndsdækning
Bredbånd internet netværk
Læs også
Sjællændere halter fortsat efter med bredbåndsdækning

Et problem for yderområder

Men det er ikke kun for private personer, at hurtigere internet kan være til gavn for dagligdagen. 

- Det er fint for lokalbefolkningen, at man stadig kan drive virksomheder og man kan bruge internettet til andet end at kigge et enkelt billede, siger Dan Hansen.

- Nu har jeg selv boet i København, og jeg ved godt, hvordan internettet er der - og det er noget bedre, end det er herude.

- Det er rigtig kedeligt. Det er et stort problem for Sjællands yderområder. 


Nyhedsoverblik