Computerprogram rykker ved forskellen mellem land og by

Ny forskning zoomer ind på danmarkskortet og rykker ved forestillingen om Udkantsdanmark, siger forsker bag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver ofte refereret til land- og byområder i skarpt opdelte vendinger ud fra geografi. Men et nyt computerprogram sætter fokus på, at forskellen måske slet ikke er så stor endda, når det kommer til leveforhold rundt i landet.

Det fortæller Rolf Lyneborg Lund, der er ph.d.-studerende fra Aalborg Universitet, som står bag.

Programmet inddeler danmarkskortet mere detaljeret end tidligere, fortæller han. Det sker efter parametre som indkomst, sundhed og kriminalitet.

- Det vil sige, at i stedet for, at vi ser på kommuneniveau, ser vi i stedet på gennemsnitlig indkomst på et område, hvor der kun er 100 mennesker.

- En af fordelene er, at man kan hugge områder ned meget bedre, end man kunne før, siger han.

quote Man behøver ikke gå mere end 200 meter for at løbe ind i områder, hvor husstandsindkomsten stiger og falder med henholdsvis 500.000 og 700.000

Rolf Lyneborg Lund, ph.d.-studerende fra Aalborg Universitet

Ved at inddele kortet er det eksempelvis muligt at se, at der er flere enklaver af borgere med høj uddannelse og indkomst i det, der ofte betegnes som Udkantsdanmark.

Det er områder ved vestkysten, Sønderjylland og store dele af Lolland-Falster, viser programmet.

- Hvis man ser grundigt nok og inddeler fint nok, så er der er bittesmå enklaver af områder, der har en hysterisk høj indkomst i forhold til resten af kommunen, siger Rolf Lyneborg Lund.

Ikke alle kan skrive sig på ventelisten

Men det samme gælder med omvendt fortegn. Her nævner han Charlottenlund, der bliver refereret til som et indkomstrigt område.

- Man behøver ikke gå mere end 200 meter for at løbe ind i områder, hvor husstandsindkomsten stiger og falder med henholdsvis 500.000 og 700.000, siger han. 

Udstilling Yasmin
Læs også
Unge vil skabe et positivt Udkantsdanmark - se portrætterne her
Udstilling Yasmin
Læs også
Unge vil skabe et positivt Udkantsdanmark - se portrætterne her

Region Nordjylland er den første aktør udefra, der får nytte af programmet. Det skal give nogle nedslag på sundhedsområdet, fortæller forskeren.

Men det er ikke alle, der kan skrive sig på ventelisten til servicen. For programmet har også en bagside, lyder det.

- Det, der er fedt ved det her program, er, at det er ekstremt nuanceret. Men det, der er faretruende, er netop, at det er så ekstremt nuanceret, siger han.

Det vil ifølge Rolf Lyneborg Lund gøre det muligt at målrette kampagner til helt små målgrupper, hvis det bliver brugt til markedsføring.


Nyhedsoverblik