Center: Nu er der igen ro i teltlejren i Næstved

Der er igen ro i telt-asylcenteret i Næstved. Det siger centerets leder efter et dramatisk døgn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Der er igen ro i teltlejren. Det er blevet hverdag igen, og folk tager i skole.

Sådan siger Henning Kristensen, der er stedfortrædende centerleder i teltlejren i Næstved.

Lejren var torsdag eftermiddag og natten til fredag centrum for en række stridigheder mellem asylansøgerne. Det endte i flere omfattende slagsmål, der endte med både arrestationer og lyn-forflytning af ti asylansøgere fra lejren.

Længere tids spændinger

Ifølge TV ØSTs oplysninger har der gennem længere tid været uro i lejren, især fordi en mindre gruppe asylansøgere i lejen har foretaget småtyverier fra nogle af de andre.

Henning Kristensen kan dog ikke bekræfte oplysningerne.

- Vi kender ikke årsagen til konflikten i nat. Den startede mellem to personer - og så blev en tredje involveret, siger centerchefen.

Slagsmålet i nat startede i sovesalen, hvor to mænd kom op at slås. Da slagsmålet udviklede sig til knytnæveslag blev politiet tilkaldt, og tre personer blev anholdt.

Henning Kristensen ser dog situationen som værende under kontrol.

- Vi har en klar fornemmelse af, at der er ro i lejren igen. Det er dejligt, siger han.

 


Nyhedsoverblik