Byretten kendte mand skyldig i voldtægt: Nu har landsretten frifundet ham

En 17-årig pige fra Haslev anmeldte i juni sidste år en mand for voldtægt. Han er netop blevet frifundet i landsretten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For mere end et år siden anmeldte Camilla Hylleberg Hansen fra Haslev en voldtægt. I første omgang kendte Byretten manden skyldig, men nu har Østre Landsret behandlet ankesagen.

Landsretten har netop frifundet tiltalte.

Byretten kendte manden skyldig i november måned, hvor tiltalte fik en dom på et år og seks måneders ubetinget fængsel. Et par dage efter valgte han dog at anke sagen, som herefter skulle have været for Østre Landsret i februar. Her blev sagen dog udskudt.

Sagen blev genoptaget fredag den 24. august og er blevet behandlet indtil i dag, hvor dommen faldt.

Østre Landsret oplyser til TV ØST, at forløbet i sagen trak ud, fordi der skulle efterforskes yderligere i sagen. Ifølge landsretten har de rykket anklagemyndigheden både i april og maj for at få sagen behandlet. 

Men på grund af nye oplysninger i sagen, som både anklager og forsvarer skulle forholde sig til, blev det hele trukket i langdrag.


Nyhedsoverblik