Byråd stemmer for nyt butikscenter – vil fastholde position som førende handelsby

Slagelse Byråd har besluttet, at flere store butikker kan flytte ind ved siden af Bilka på Idagårdsvej. Det bekymrer butiksejer i Slagelse bymidte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag vedtog byrådet i Slagelse Kommune en ny lokalplan for butiksområdet ved Idagårdsvej og Sdr. Ringgade. 

Det kan betyde, at en række store butikker åbner i området, hvor der lige nu ligger en Bilka.

naestved_storcenter.jpg
Læs også
Kommune godkender stor udvidelse af Næstved Storcenter: Det risikerer at ramme hele regionen
naestved_storcenter.jpg
Læs også
Kommune godkender stor udvidelse af Næstved Storcenter: Det risikerer at ramme hele regionen

- Vi vil gerne fastholde vores position som førende handelsby i Vestsjælland, og hvis vi skal det, så skal vi blive ved med at tilbyde butikkerne nogle områder, hvor de kan være, siger Jørgen Grüner (SF), der er formand for miljø-, plan- og landdistriktsudvalget i Slagelse Kommune.

Butiksindehaver: - Det betyder færre kunder

Maybritt Snedker, der er indehaver af Din Tøjmand Otto Johansen i Slagelse by, er bekymret for sin omsætning, hvis der åbner nye butikker ved Idagårdsvej og Sdr. Ringgade.

- Jeg tror, det betyder færre kunder, både for min butik og for resten af byen, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Maybritt Snedker, indehaver af Din Tøjmand Otto Johansen i Slagelse.
Maybritt Snedker, indehaver af Din Tøjmand Otto Johansen i Slagelse. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Hun mener, at kunderne hellere vil handle et sted, hvor det er nemt at parkere.

- Det er bøvlet at komme ind til Slagelse bymidte, der er mange ensrettede gader, og der er færre og færre p-pladser, siger Maybritt Snedker.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan kommer det nye butiksområde muligvis til at se ud. 
Sådan kommer det nye butiksområde muligvis til at se ud.  Foto: Slagelse kommune

Søren Lerche er brugsuddeler i Daglig Brugsen i Vipperød. Han mener ikke, de mindre butikker kan gøre meget ved, at der nu muligvis åbner en række store butikker ved Bilka i Slagelse.

- Det er jo den vej udviklingen går, og det kan vi ikke kæmpe imod. Vi må jo lære at leve med den udvikling, der er, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Søren Lerche, brugsuddeler, Daglig Brugsen i Vipperød.
Søren Lerche, brugsuddeler, Daglig Brugsen i Vipperød. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

For at mindske påvirkningen på butikkerne i bymidten, er det blevet skrevet ind i den nye lokalplan, at der kun må være store butikker i området ved Bilka:

For at sikre, at det kun er de større butikker, der ikke er plads til i bymidten, der placerer sig i området, er der tilføjet en minimumsstørrelse på butikker på 800 m2står der i indstilling til byrådet.

Thomas Clausen (EL) stemte som den eneste imod den nye lokalplan.

Det er i området her, de nye butikker kan komme. 
Det er i området her, de nye butikker kan komme.  Foto: Slagelse kommune

Nyhedsoverblik