Byggeriet af ny Storstrømsbro lukker travl landevej

Vejen ventes først at åbne igen i 2022.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Byggeriet af den nye Storstrømsbro, der skal forbinde Sjælland og Falster via Masnedø, er i fuld gang.

Forleden blev 3.450 tons norske sten losset på Vordingborg Havn. Stenene skal bruges i betonproduktionen af elementer til den nye bro og fylder godt op på havnekajen.

De norske sten er samtidig et tydeligt tegn på, at bryggeriet skrider fremad.

Ny storstrømsbro
Læs også
Konkursramte italienere på vej ud af Storstrømsbro-selskab
Ny storstrømsbro
Læs også
Konkursramte italienere på vej ud af Storstrømsbro-selskab

Men det er ikke det eneste tegn. For mens arbejdssjakket bygger den nye Storstrømsbro, bliver Storstrømsvej mellem broen og rundkørslen ved Orehoved Langgade spærret permanent fra påsken.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Den nye vejstrækning, som i stedet skal føre trafikken til og fra Storstrømsbroen på Falstersiden, er tilsluttet Orehoved Langgade cirka 300 meter vest for rundkørslen. Der er skiltet til den nye vej.

Artiklen fortsætter under billedet.

Et overblik over Masnedø med den nye bro. Her vil man opføre en ud af flere byggepladser, hvor elementer til broen skal støbes.
Et overblik over Masnedø med den nye bro. Her vil man opføre en ud af flere byggepladser, hvor elementer til broen skal støbes. Foto: Vejdirektoratet

Desuden skal trafikanter på Storstrømsvej, rute 153, der skal krydse Storstrømsbroen benytte en ny vej mellem broen og Orehoved Langgade på Falster.

Storstrømsvej ventes ifølge Vejdirektoratet at genåbne i et nyt forløb, når den nye Storstrømsbro åbner for biltrafikken i udgangen af 2022.

Ventes at stå helt færdig i 2023

Den ny Storstrømsbro bliver cirka fire kilometer lang, og kommer til at blive Danmarks tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen.

Vordingborg Havn udvider pga. byggeri af Storstrømsbro
Læs også
64 nye boliger bliver bygget til italienske broarbejdere
Vordingborg Havn udvider pga. byggeri af Storstrømsbro
Læs også
64 nye boliger bliver bygget til italienske broarbejdere

Når Storstrømsbroen står klar, får den elektrificeret jernbane i to spor anlagt til 200 kilometer i timen og en tosporet landevej til 80 kilometer i timen. Desuden får den gang- og cykelsti.

Broen forventes at være klar til biltrafikken i 2022 og jernbanetrafikken i 2023. Den samlede pris for projektet inklusiv nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro er cirka 4,1 milliarder kroner.

Onsdag nåede byggeriet af den nye Storstrømsbro en lille milepæl.

Nyhedsoverblik