Byggeboom i Næstved og omegn: - Vi tror, der er mere i vente

Høje boligpriser i København får boligejere til at rykke ud. I Næstved boomer det med byggeprojekter, og ifølge en ejendomsmægler er der mere på vej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skøn natur lige uden for døren og billigere end København.

Sådan lokker de lokale mæglere købere til de sjællandske kommuner uden for hovedstadsområdet.

Og det lader til at virke. Spørger man de ti kommuner Holbæk, Faxe, Slagelse, Ringsted, Vordingborg, Kalundborg, Sorø, Stevns, Odsherred og Næstved, har de ikke haft så mange byggeansøgninger i mange år, som de har nu.

I Næstved Kommune har bunken ikke været så stor i mange år.

quote Vi har rigtig god aktivitet her i Næstved. Det har vi sådan set både i forhold til almindeligt salg af huse og lejligheder, men også i forhold til nybyggeri kan vi se, at der sker rigtig meget

Ronni Jeppesen, ejendomsmægler i Danbolig i Næstved

- Vi skal i gang med at sælge nogle dobbelthuse herude. De skal ligge lige her i det her område, siger ejendomsmægler Ronni Jeppesen fra Danbolig i Næstved, imens han viser rundt i Bækgårdsparken i Rønnebæk lidt udenfor Næstved.

Antallet af byggeansøgninger stiger i Næstved

Kører man rundt i Næstved, er det tydeligt at se alle de mange nye boligprojekter - købe som leje - der er ved at blive bygget. I alt drejer det sig om 13 nye projekter med i alt 462 nye boliger.

- Vi har rigtig god aktivitet her i Næstved. Det har vi sådan set både i forhold til almindeligt salg af huse og lejligheder, men også i forhold til nybyggeri kan vi se, at der sker rigtig meget, siger Ronni Jeppesen.

Ved årets udgang forventes det, at antallet af byggeansøgninger vil være mere end 1.000, hvilket er langt flere end normalt. 

Hussalg
Læs også
Nye byggeprojekter skyder op overalt i Næstved: - Der er absolut gang i den
Hussalg
Læs også
Nye byggeprojekter skyder op overalt i Næstved: - Der er absolut gang i den

Det er både nye almennyttige boliger og parcelhuse, der skyder op alle steder i landskabet i Næstved og tiltrækker købere fra nær og fjern.

- Det er primært seniorkunder. Vi havde også nogle yngre, men det er primært seniorer, som ønsker at flytte fra noget større hus og ind i noget mindre.

Husene bliver dyrere på Vest- og Sydsjælland

I fremtiden vil huspriserne stige mere på Vest- og Sydsjælland end på landsplan. Det vurderer Nykredit i hvert fald. De forventer, at priserne stiger med 4,7 procent i området mod 3,9 procent på landsplan.

Og den forventning tror Ronni Jeppesen fra Danbolig også på.

quote Det er en helt anden pris, vi har hernede, og vi har et stort udbud af grunde til salg

Ronni Jeppesen, ejendomsmægler i Danbolig i Næstved

- Vi tror, der er mere i vente i vores område her. Vi har ikke haft de samme stigninger, som man har haft ind mod København, men vi har helt klart en fornemmelse af og en forventning til, at priserne også vil stige her i vores område inden for de kommende år, siger ejendomsmægleren.

Ifølge Nykredit er det de høje priser i hovedstadsområdet, der får boligejerne til at rykke ud af storbyen.

- Priserne i København er nu så høje, at flere kigger efter hus længere væk, lyder det fra Mira Lie Nielsen, der er bolig- og formueøkonom i Nykredit.

Den tendens kan den lokale ejendomsmægler fra Næstved godt genkende.

- Det er en helt anden pris, vi har hernede, og vi har et stort udbud af grunde til salg, siger Ronni Jeppesen.

Rampen i Næstved
Læs også
Byggeboom i Næstved: - Det betyder mange gode ting for byen
Rampen i Næstved
Læs også
Byggeboom i Næstved: - Det betyder mange gode ting for byen

Nyhedsoverblik