Byggeboom i Næstved: - Det betyder mange gode ting for byen

Næstved Kommune er ramt af et byggeboom, hvilket har stor betydning for byen. Udvikling er altid godt, lyder det fra kommunen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Er et byggeboom noget af det bedste ved Næstved? 

TV ØST er ankommet til sidste stoppested i sommerserien, hvor vi jagter det bedste ved regionen. Og Næstved, der er den største kommune i regionen, er altså ramt af lidt af et byggeboom. 

Tag blandt andet Munkebakken. Her skal VUC flytte ind om et år - og derefter forventer man, at University College Sjælland følger med. 

Og ikke langt fra Munkebakken skal Udlændingestyrelsen flytte ind på den gamle posthusgrund. Lige nu er der blot en parkeringsplads, men den skal i fremtiden fungere som et kontor med plads til 400 ansatte. 

Rampen flyttes

Men det stopper ikke her. For oppe på rampen ved stationen kommer der også til at ske ting og sager. Broen, der løber hen over jernbanen, skal nemlig have en ny placering. 

- Rampen bliver simpelthen flyttet. Og det gør den, fordi den ikke er høj nok, som den er i dag, siger Birgit Flinch Melsen, projektingeniør i Næstved Kommune. 

- Når elektrificeringen skal ske af jernbanen, så skal vi have mere plads - eller Banedanmark skal have mere plads. Og derfor bygger de en helt ny overkørsel over jernbanen her ved siden af. 

Se eller gense onsdagens indslag fra Næstved Kommune: 

Vi er nået til den sidste og største kommune i vores region. I de næste tre dage stiller vi skarpt på alt det gode ved Næstved Kommune

- Det er lig med udvikling

Det er jo en masse nye projekter - hvad betyder det for byen? 

- Det kommer til at betyde rigtig mange gode ting for Næstved. Udvikling er altid godt. Det betyder også en masse omvæltning og i byggeperioden betyder det også lidt rod og lidt larm for dem, der bor her, siger Birgit Flinch Melsen.

- Men det bliver rigtig godt for Næstved. Det er lig med udvikling. 

Der skal også etableres to nye parkeringshuse nær centrum. Det ene skal være ved Grønvangen og det andet ved Uffesvej, hvor der skal være plads til 450 biler. 

Husk, du kan komme med dit bud på det bedste ved Næstved Kommune lige her. 


Nyhedsoverblik